animeret blob
Videoer

Video: Kommunikation med Jens Arentzen

Væksthus for Ledelse har i samarbejde med skuespiller og instruktør Jens Arentzen udviklet et kommunikationsredskab til ledere, der vil træne deres kommunikationsmuskel. Det består af korte film med demonstrationer, ideer og øvelser.

Mangler du inspiration til at styrke din kommunikation? Så se med her, hvor Jens Arentzen demonstrerer et simpelt, men nyttigt redskab, der sikrer, at dit fokus er på dine modtagere. Du finder også råd om, hvordan I kommer tættere på arbejdet med kerneopgaven, hvordan du kan tilgå MUS-samtalerne, og hvordan du leder dig selv.

Tragten

Mangler du inspiration til at styrke din kommunikation? Så se med her, hvor skuespiller og foredragsholder Jens Arentzen demonstrerer et simpelt, men nyttigt redskab, der sikrer, at dit fokus er på dine modtagere. Værktøjet viser de mange fordele ved ikke bare at kaste sig ud i opgaveløsning, men indledningsvist at stoppe op og stille sig selv nogle spørgsmål.

Modtagerne kan være et stort eller et lille publikum eller blot én enkelt modtager. Pointen i denne video er, at det er dén, der stiller spørgsmålene, der skaber virkeligheden. Brug den i din forberedelse inden du indleder seminaret, konferencen eller blot det ugentlige personalemøde.

Kerneopgaven

Hvis kerneopgaven anskues som dét, I leverer, og ikke som det, I skaber hos modtageren, så rammer I helt ved siden af målet. Kerneopgaven skal defineres på den anden side af bordet, i de andres sko – som det I skaber hos modtageren.

I denne film giver Jens Arentzen konkrete anvisninger på, hvordan I kommer tættere på den egentlige, reelle kerneopgave og får skåret alle flosklerne væk.

MUS-samtalen

Kunne du godt tænke dig at gribe MUS an på en ny måde? Så se med her, hvor Jens Arentzen viser en simpel og visuel måde at forholde sig til dialogen om fremtidens samarbejde. En måde, der adskiller sig fra ”se i øjnene”-kommunikationen og åbner op for en fælles erkendelse af, hvor det kunne være ønskeligt at komme hen.

Tidsoptimisten: Den klarer vi i ferien

Som leder skal du først og fremmest være i stand til at lede dig selv. Det er en stor udfordring for både dig og dine medarbejdere, hvis du ikke er i stand til det og er en ”tidsoptimist”, der påtager sig meget mere, end der reelt er plads til i din kalender.

Se flere af Jens Arentzens videoer i online værktøjet Jens Arentzens metode:

Andre læser også