Bøger om ledelse

SLUG FRØEN!

Mennesker med succes forsøger ikke at nå alting. De har lært sig at fokusere på de vigtigste opgaver og sikre sig, at de bliver løst – og det uanset om de befinder sig i forretningslivet, studerer, underviser eller er aktive på anden vis.

SLUG FRØEN! handler om at tage de største og mest besværlige udfordringer først – det er dem, man er mest tilbøjelig til at udsætte, men det er også overvindelsen af dem, der har den mest positive indflydelse på ens liv.

SLUG FRØEN! viser, hvordan man kan koncentrere sig om de kritiske opgaver og planlægge en effektiv arbejdsdag og et succesrigt arbejdsliv.

I 21 praktiske og enkle råd viser Brian Tracy, hvad der er afgørende for effektiv tidsplanlægning, såsom at efterleve 80/20 reglen, finde sine forcer, sætte sig mål, skelne mellem vigtigheden af forskellige opgaver, prioritere i grupper og undergrupper, danne sig overblik gennem at tænke på papiret, skabe hensigtsmæssige arbejdsrammer, lære det man viger udenom, fordi man ikke behersker det, at uddelegere og at fokusere på nøgleresultater.

Om forfatteren

Brian Tracy er et af USAs største navne inden for human potential og personlig planlægning og forfatter til en række bestsellere. SLUG FRØEN! er den første, der udkommer på dansk.

ForfatterBrian Tracy
ForlagBorgen
År2001
Sider119
Pris159 kr
ISBN978-87-21-02191-7

Andre læser også