Så klart og entydigt kan man faktisk sammenfatte meldinger og anbefalinger fra en række offentlige ledere, som Væksthus for Ledelse har interviewet gennem det seneste halve år. De 10 interviewede ledere er alle sammen i gang med Den offentlige Lederuddannelse, DOL, som mange af landets kommuner har gjort til krumtap i kompetenceudviklingen af deres decentrale ledere. Væksthus for Ledelse vil følge de 10 ledere under hele lederuddannelsen for at få både deres egne og deres medarbejderes og chefers løbende vurderinger af, hvilken udvikling og forandring Den offentlige Lederuddannelse skaber.
Og bare tre-fire måneder inde på lederuddannelsen kan mange af de interviewede ledere berette om små og store forandringer – på næsten alle dimensioner af deres arbejdsliv. Både på det personlige plan, det ledelses-professionelle og i den måde, deres institutioner fungerer på. Forandringer, de slet ikke kunne forudse, da de kastede sig ud i uddannelsen.
Men for mange af lederne griber lederuddannelsen dybt og markant ind i familielivet. De afsætter mange timer til at læse og deltage i undervisningen. Og selvom flere af lederne i princippet kunne bruge en del af arbejdstiden på at læse, er dette for de fleste umuligt i praksis. Så aftenerne, weekenderne og for nogle endda ferierne må tages i brug.
Mere uddelegering og større ansvar til medarbejderne
Preben Overgaard, der er uddannet socialpædagog og leder af børne- og ungdoms-specialinstitutionerne, Bredebjerggård og Bøgeskolen i Høje Taastrup Kommune, beskriver sit første halve år på DOL’en som en personlig og faglig ”rejse til et andet land”. En rejse fyldt med udfordringer og indre kampe – men også med kolossalt stor effekt for ham:
”På det helt konkrete plan er jeg jo væk hver mandag, når jeg er på uddannelse. Det betyder, at medarbejderne må klare flere ting selv. Det er gået op for mig, at færre ting skal afhænge af eller være hængt op mig, hvis jeg skal kunne udvikle institutionen. Jeg må simpelthen give mere slip og uddelegere mere. Tit har jeg grebet mig selv i at tænke, ’hov, her har du vist tidligere været alt for tilbøjelig til at tage over’,” siger Preben Overgaard.
Den tilbøjelighed har uddannelsen gjort effektivt kål på – til stor glæde for både Preben Overgaard selv og hans medarbejdere:
”Preben er blevet bedre til at uddelegere. Før kunne man godt tænke: ’hold da op, at han kan overkomme alt dét’. Og han er også blevet tydeligere til at sige, hvordan han gerne vil have det,” fortæller pædagog Trine Kring fra Bredebjerggård.
Bruger institutionen som testlaboratorium
Fælles for mange af de interviewede ledere er, at de allerede kort tid efter at være begyndt på uddannelsen er blevet mere eksperimenterende.
”Jeg synes tydeligt, man kan mærke, at Anita skal prøve forskellige ting af. Hun er ekstremt god til at spørge ind til, hvad problemet er – i stedet for at definere både problem og løsning. Hun er blevet knaldgod til at kommunikere med medarbejderne,” siger Tina Neumann, der er stedfortræderen i daginstitutionen Solstrålen, Næstved Kommune om sin leder Anita Thiemer Johansen.
I Høje-Taastrup Kommune oplever medarbejderne i junior- og ungdomsklubben Basen, at når deres leder, Ditte Andersen, kommer hjem efter en dag på DOL’en er hun inspireret og eksperimenterende. Og så sker der ting og sager på personalemøderne:
”Det er klart, at Ditte er mere fraværende, når hun skal bruge så meget tid på sin lederuddannelse. Men jeg tænker tit, at hun faktisk kommer tilbage fra uddannelsen med en gave til os. Nye ideer. Nyt fokus. Ind imellem tænker man, ’nå, ja, sådan kan man også se på tingene’,” siger Sajad Tariq, der er pædagogmedhjælper på Basen.
Lederuddannelse giver mere kant, mere profil og mere selvstændighed
For Ditte Andersen selv har lederuddannelsen først og fremmest givet mere pondus og mere kant – både personligt og over for kommunens forvaltning, som Basen tidligere, med Ditte Andersens ord, var tilbøjelige til at ”please”.
”Før har vi nok været rigtig dygtige modtagere af styringen ovenfra. Nu har vi fået nogle meget klarere ting at byde ind med selv. Og jeg tror egentlig, at der er en oplevelse i hele huset af, at vi er en form for foregangsinstitution. Der er kommet mere format over tingene,” siger hun.
Større selvstændighed og stærkere muligheder for at påvirke både omgivelser og udviklingen for egen institution er i det hele taget en af mest udbredte oplevelser af Den offentlige Lederuddannelse hos de 10 ledere, Væksthus for Ledelse har interviewet. Ligesom det er nogle af de stærkeste bevæggrunde for, at de overhovedet har givet sig i kast med uddannelsen.
Teoribøger om natten, praksis om morgenen
Hvorfor Den offentlige Lederuddannelse på så kort tid formår at skabe så synlige forandringer – både hos den enkelte leder og i vedkommendes institution – giver de 10 gennemførte lederinterviews ikke noget entydigt svar på. Men der er næppe tvivl om, at uddannelsens meget nære kobling mellem viden og hverdag – teori og praksis – rummer en del af forklaringen. For Afdelingsleder i Randers Kommunes Jobcenter, Jørgen Bjerre Haunstrup, der som cand.scient.pol. selv kommer fra teoribøgernes verden, har denne kombination været markant og øjenåbnende fra dag ét på uddannelsen:
”Det har givet en helt nær kobling mellem teori og praksis, at jeg har kunnet sidde og læse konfliktlitteratur om aftenen og vide, at jeg om morgenen, når jeg mødte på arbejde, kunne være nødt til at tage stilling til præcis den slags situationer – bare i praksis. På den måde har jeg nærmest kunne overføre viden fra det ene døgn til det andet,” siger Jørgen Bjerre Haunstrup.
Læs også
Væksthuspublikationen: Få din lederuddannelse til at skabe ringe i vandet
