Samarbejde og udvikling på enhver arbejdsplads forudsætter en forståelse mellem de implicerede. Hvad vil vi, hvordan gør vi? Lette spørgsmål at stille, sværere at besvare. Det er her, samtalen kommer ind. Og fremfor at foregå på mail eller telefon skal den gerne foregå via det fysiske nærvær, de fleste af os forbinder med en rigtig samtale.
Når samtalen foregår mellem ledere og medarbejdere eller mellem medarbejdere, når I fx skal udvikle nye ideer, er det helt afgørende, at I formår at bevæge jer igennem en samtale på en måde, så I bliver klogere på hinandens tænkemåder, logikker og handlingsmønstre. Så er det efterfølgende muligt at handle på et mere oplyst grundlag.
Det er altså de samtaler, hvor man tager sig tiden til at interessere sig for den anden. Der hvor samtalen kan foregå i et roligt mødelokale eller ved en samtale under en spadseretur. Hvor I går på opdagelse i samtalen og bruger den til at nå derhen, hvor ny frugtbarhed opstår.
I det følgende er de syv F’er beskrevet med udgangspunkt i én afsender og én modtager. Men der kan også være flere modtagere, hvis samtalen foregår i en gruppe. Og så snart vi er forbi de tre første F’er opstår, vi’et i samtalen; der, hvor dialogen mellem afsender og modtager smelter sammen i en fælles læringsproces.
1. Fortælling
Den første byggesten er fortællingen. Den skal have plads, fordi det er forudsætningen for, at modtager kan lytte. Du skal forberede fortællingen ved at tænke den godt igennem. Du skal forklare den med de rigtige ord, så modtager har et godt materiale at forholde sig til. Det betyder også, at monologen kommer før dialogen i samtalen. Det er forudsætningen for, at din (afsender) fortælling bliver hørt. I denne fase skal du som afsender tale og give mulighed for, at fortællingen bliver udfoldet og formuleret på en måde, så pointerne er til at tage og føle på.
2. Fornemmelse
Når du sætter din fortælling i gang, begynder modtager at lytte. Og den umiddelbare reception finder sted. Her, før dialogen, opstår de første fornemmelser, som skyldes så mange forskellige reaktioner på det sagte. Dit tonefald, ordlyde, enkeltord spiller en rolle. Men selvfølgelig også indholdet i fortællingen, som modtager begynder at bearbejde. Fornemmelser er fantastiske følelser.
Prøv at holde fast i dem, fordi de på et, mere sansende plan kan sige noget om din umiddelbare reaktion. Tre gode råd om, hvordan modtager kan dyrke fornemmelserne:
- Hvad fornemmer du umiddelbart ud fra det, du hører?
- Minder fortællingen dig om noget, du tidligere har hørt, smagt, set eller oplevet?
- Hvilke følelser vækker dine fornemmelser i dig?
3. Fortolkning
De første fornemmelser leder videre til modtagers mere bevidste fortolkning. Modtager begynder at danne sig et billede af, hvad fortællingen betyder. Hvordan skal det sagte forstås?
I fortolkningsfasen bliver de første fornemmelser databehandlet af vores bevidsthed. Og det er her, det er så let at forlade sig på de vanlige udlægninger, hvor vi baseret – på vores mentale harddisk af viden og afkodninger – begynder at sætte fortællingen ind i de sædvanlige rammer. ”Nå ja, det betyder jo sådan og sådan”. Det er nu, at samtalen skal bevise sit værd. Ikke mindst om modtager er villig til at åbne op for forskellige fortolkningsmuligheder og udfordre sine egne afkodninger.
4. Forklaring
Her kommer forklaringerne ind som en livline. For samtalen er jo ikke ligesom en tekstanalyse af en litterær tekst eller en film. I samtalen har man heldigvis mulighed for at tale sammen og få forklaret det, man ikke forstår. Og med forklaringerne er I nu helt ovre i dialogen, hvor modtager kan spørge ind til det, der synes relevant. Hvor afsender forklarer, sætter flere ord på. Det fører videre til nye spørgsmål og forklaringer. Måske tilføjer du fortællingen eksempler, så det er tydeligere, hvad du mener. Forklaringerne leder videre til nye fortolkninger, der igen fører videre til nye.
5. Forstyrrelser
Og her er det så, samtaleparterne igen skal give plads til det uventede. Lade forstyrrelsen komme til sig. For det er så let at rykke fra dialogens forklaringer over i løsningsmodellerne. Og konkludere, ”nå ja, så gør vi det”; ”det er da klart”. Det er den lette måde at finde en metode til at handle. Sådan, som vi så ofte gør i hverdagen. Og som præcis er derfor, vi lidt for ofte finder de traditionelle løsninger.
Forstyrrelser er en luksus og ved at dyrke dem, giver I plads til at se tingene fra flere perspektiver. Til at åbne fortællingen og lade nye vinkler komme til. Tre gode råd til at dyrke forstyrrelserne:
- Hvor er det, fortællingen stritter og ikke giver mening?
- Hvad betyder det, hvis I vender hele vores fortolkning 180 grader og ser tingene helt omvendt?
- Hvordan ville andre aktører i vores organisation – som ikke er til stede i denne samtale – se på vores fortolkninger?
6. Forståelse
Ved at lade forstyrrelserne komme ind i fortolkningsrummet og lade nye perspektiver komme til, kan samtalen blive ført nye steder hen. Og samtaleparterne kan sammen nå en forståelse på et højere niveau, end der, hvor dialogen bare er to selvstændige monologer; den ene som afsenders fortælling og den anden som modtagers indre monolog og fortolkning.
Forståelsen skal have et element af gensidighed. For selvom vi er selvstændige individer, og jo på ingen måde kan vide, hvordan vi hver især ser verden, er forståelsen det sted, vi skal hen i den professionelle, arbejdsrelaterede samtale, hvor vi er afhængige af hinanden. Hvor vi gerne vil vide, hvad vi kan handle på. Forståelse er ikke nødvendigvis det samme som enighed, men en gensidig accept af, at vi forstår hinanden og kan agere ud fra det.
7. Fremdrift
Den gode samtale i arbejdslivet kan godt være en social aktivitet i sig selv. Alene det at snakke sammen kan være hyggeligt. Men den samtale, der er fokus på her har et professionelt sigte, hvor målet er at komme et nyt sted hen. Hvor samtalen er dåseåbneren til den fælles erkendelse af forbedringsmuligheder og de gode løsningsmodeller. I skal bruge samtalen til noget. Forståelsen, som ikke blot skal stå stille, men lede videre til den egentlige fremdrift. Fremdriften betyder, at når I er tilbage fra spadsereturen eller kommer ud af mødelokalet, har I en idé om, hvor I vil hen. Samtalen betyder noget, og I har med denne afslutning besluttet jer for, hvordan I vil gå videre med jeres projekt.
“Samtalens 7 F’er” er her illustreret i et billede, som ikke nødvendigvis er ’videnskabeligt korrekt’. Det er et forsøg på at vise bevægelsen, ikke mindst hvordan både fornemmelser, forklaringer og forstyrrelser leder mod nye fortolkninger igen og igen – frem for de hurtige kortslutninger – og som derefter leder frem mod forståelse og fremdrift.
