Elefanten i rummet handler om det, vi mærker og ikke handler på. Den mærkes af de fleste, den går i vejen og bliver svær at arbejde med, hvis ingen peger på den og siger: ‘Dér er den. Lad os kigge på den og se, hvordan vi kan få den til at fylde mindre.’
For at kunne dette, skal vi blive bedre til at være opmærksomme på os selv og hinanden, når vi arbejder under pres. Bedre til at være vågne, opmærksomme og lydhøre over for os selv, andre mennesker og situationer; og at bruge det vi ser – i midten af stramme deadlines, mål, KPI’er og krav til resultater og præstation.
Ofte er det nemlig sådan, at når opgaveintensiteten og presset stiger, så falder vores processuelle fokus. Selv om det ofte er her, at vi har allermest brug for lige netop den opmærksomhed. Måske du kan genkende en eller flere af disse eksempler:
- Arbejdsgruppen under pres: Hvor en af gruppens deltagere primært er optaget af sin telefon, ikke byder ind og virker uengageret – og resten af gruppen lader det være.
- Beslutningsprocessen under pres: Hvor en beslutning bliver truffet og en af deltagerne i processen tøver og ser stærkt utilfreds ud – og de andre fortsætter uhindret i højt tempo.
- Ledergruppen under pres: Hvor opgaver bliver fordelt og delegeret, mens en leder sidder med tårer i øjnene – og de andre ledere hurtigt går videre med dagsordenen.
I arbejdet med min phd-afhandling sætter jeg mig for at blive klogere på, hvad der sker i det lille øjeblik, hvor vi lader opmærksomheden gå: Taber vi opmærksomheden, får vi tunnelsyn og bliver ‘mindless’? Nogle gange gør vi. Men faktisk støder jeg i min forskning på et altoverskyggende fænomen, der er væsentligt mere signifikant end det ‘mindless’e’.
Fænomenet er forsætlig blindhed. Eller mindful undgåelse: Et lille øjeblik, hvor vi gør det, vi har mærket ‘umærket’. Hvor vi beslutter os for ikke at have mærket/set/hørt det, som vi lige har mærket/set/hørt. Vi undgår det effektivt, og vi undgår det så hurtigt, at vi knap lægger mærke til, at vi gør det. Også selv om vi inderst inde ved, at det ville være bedre for os selv, vores gruppe og den opgave, som vi er ved at løse, hvis vi handlede på det, vi mærkede, fremfor at lade det gå. Hvorfor gør vi det? På trods af en stærk fornemmelse af, at vi ikke burde lade det gå? Nogle af de mest signifikante årsager er:
1) Vi er bange for at åbne op for noget, som vi ikke kan kontrollere
2) Vi træder tilbage fra det, som vi ikke har en løsning på
3) Vi tænker ‘det er sikkert bare mig’ og ‘de andre gør jo heller ikke noget’…
Mindful undgåelse
Mindful undgåelse er et altoverskyggende fænomen i lavt præsterende grupper. Fordi mindful undgåelse effektivt vedligeholder ineffektive og defensive rutiner, samt vanskeliggør mulighederne for, at vi forholder os engageret til hinanden og bruger vores fælles ressourcer optimalt. Det er også et fænomen, som vi alle sammen kender, og som vi alle sammen praktiserer (mere end vi tror).
Men hvordan bevæger du dig nu fra undgåelse til handling? Her får du tre enkle greb til at handle på det, du mærker:
Greb 1:
Følelser, der bliver bemærket, er sjældent ukontrollerbare. Faktisk er risikoen for at komme tæt på noget ukontrollerbart langt større, når du skubber det svære foran dig. Som når du bliver ved med at puste i en ballon, og den til sidst brister.
Tænk på følelserne som vigtige informationskilder, der hjælper dig til at blive klogere på og forstå, hvor I kan hjælpe hinanden, og hvordan I kan kvalificere den opgave, som I er sammen om at løse. Så del data og stil spørgsmål. Konstater, hvad du mærker og spørg nysgerrigt undersøgende:
Ex 1: Du virker fraværende. Er alt OK?
Ex 2: Du ser ikke tilfreds ud med beslutningen? Er der noget, vi ikke har snakket nok igennem?
Ex 3: Du bliver ked af det. Hvad sker der?
De fleste tilfælde kalder ikke på dramatiske konfrontationer, men kan oftest løses med helt enkle udramatiske greb.
Greb 2:
Vid, at det er værdifuldt at handle på det, du mærker – også når du ikke har løsninger klar. Når du deler det, du mærker, giver du gruppen mulighed for at vælge en ny, anden og mere effektiv vej. Hermed har du bidraget til første skridt af løsningen. Du behøver ikke have svar på, hvordan du engagerer, hvordan du skaber enighed, eller hvordan du gør andre glade. Højt præsterende grupper er præget af transparens, hvor gruppens medlemmer hjælper hinanden til at se hvad der er i spil og i fællesskab finde en bedre vej. Når du deler, skaber du transparens – og du giver andre mod til at gøre det same.
Læs også: Få dine medarbejdere til at videndele
Greb 3:
Stol på, at det du mærker, siger noget om og har betydning for gruppen. Vær mistænksom, hver gang du siger til dig selv: ‘Det er nok bare mig’. Det er det ikke. Faktisk er der i snit 2/3 i en gruppe, der har det på helt samme måde som dig. Vov dig frem og lad dig selv blive set. Med små skridt og i dit tempo.
Læs mere om, hvordan du får modet til at handle på det, du mærker i bogen “Elefanten i rummet”, som artiklen udspringer af.
