Sådan leder du med compassion

“Compassion i ledelse handler om opmærksomhed på hinandens trivsel. Og – helt afgørende – om at være villig til at gøre noget ved det, hvis vi selv eller andre ikke trives. Compassion oversættes bedst til medmenneskelighed; hvor medfølelse som begreb er for passivt”. 

Det siger erhvervspsykolog Vibeke Lunding-Gregersen, som sammen med erhvervspsykolog Louise Dinesen har gjort det til en mærkesag at bringe compassion ind i arbejdslivet hos danske ledere.

Det er ikke for hyggens skyld – det er benhård business: Forskning viser, at compassion i ledelse i sidste ende skaber bedre resultater.

»Sunde relationer og tryghed styrker medarbejdernes engagement og samarbejde. Så det betaler sig at skabe et godt arbejdsliv for både ledere og medarbejdere«, siger Vibeke Lunding-Gregersen. Hun understreger, at compassion ikke kun er at gøre det, der føles godt.

”Det kræver mod og styrke af lederen at forholde sig til svære ting og vende sig mod udfordringerne eller mistrivslen – i stedet for bare at vende sig væk. Det handler om at behandle andre med grundlæggende respekt og værdighed, også når vi som ledere skal træffe svære beslutninger og stille krav”, siger Vibeke Lunding-Gregersen.

Nærværende ledelse – hvordan?

Michael West, professor i Arbejdsliv og Organisationspsykologi ved Lancaster University, er én af de forskere, der har fokuseret på virkningerne af compassion i ledelse. Han har bl.a. skrevet en række bøger om emnet.

Han opsummerer fire grundlæggende evner hos lederen, der vil fokusere på compassion.

• Nærvær. Lederen skal være nærværende med fokus på andre. Her er evnen til at lytte helt afgørende: ”Listening with fascination”. Lederne skal tage sig tid til at lytte til såvel problemer og frustrationer som succeser og sejre hos medarbejderne.
• Forståelse. Lederen skal tage sig tid til grundigt at undersøge og forstå de problemer, medarbejderne slås med. Det kræver vilje til at undersøge forskellige perspektiver i stedet for hovedsageligt at handle ud fra eget perspektiv.
• Empati. Lederen skal kunne sætte sig i andres sted og leve sig ind i kollegers og medarbejderes frustrationer, glæder osv. Vel at mærke uden selv at blive overvældet af følelser og på den måde blive ude af stand til at hjælpe andre.
• Handling/hjælp. Lederen skal sørge for, at der bliver handlet aktivt for at støtte medarbejdere og teams. De vigtigste opgaver er her at fjerne forhindringer for, at medarbejderne kan udføre deres arbejde (fx kronisk arbejdspres el. konflikter mellem afdelinger) og skaffe de nødvendige ressourcer (fx personale, udstyr, uddannelse).

Kilde: Professor Michael West/ The King’s Fund.

Hvorfor compassion?

”Compassion er ikke en ny form for ledelses-hokuspokus; det er en naturlig udløber af den måde, man i de senere år har arbejdet med ledelse på i hospitalsverdenen – også internationalt. Men det er blevet særlig relevant nu, fordi arbejdsmiljøet mange steder er presset både som følge af covid-krisen, og af den store mangel på personale på velfærdsområderne”, siger Anne Jastrup. Hun er direktør for Herlev og Gentofte Hospital, en organisation med omkring 6.500 ansatte.

Afgørende i arbejdet med mennesker

”Når man i sit arbejde interagerer med andre mennesker, er det helt afgørende, at man har evnen til at udvise medmenneskelighed. Men hvis du ikke selv af din leder eller dine kolleger bliver mødt med medmenneskelighed, så er det utrolig svært at udvise den over for andre. Her kan compassion vise en vej frem”, siger Anne Jastrup.

Hun ser compassion som en yderst relevant ledelsesvej i alle organisationer, hvor medarbejderne interagerer med andre mennesker. Ikke alene på hospitaler og andre arbejdspladser i sundhedssektoren, men på hele det sociale område, fx daginstitutioner og det specialiserede socialområde.

”Vi har alle på en arbejdsplads brug for at blive set på som det menneske, vi er – ikke bare som arbejdskraft. Vi har brug for at være en del af et fællesskab, en del af noget større. Vi har brug for at vide, at vi gør en forskel”, siger hun.

Men hvordan omsætter lederen det til praktisk hverdag?

”Som leder kan du jo ikke bare løbe rundt og anerkende hele tiden. Anerkendelse skal føles ægte og have et væsentligt indhold, bl.a. ved at være fagligt relevant. Og så føles det utroligt anerkendende at blive taget med på råd. Den slags kan man sætte strukturer op for. Anne Jastrup fortæller, at nogle af afdelingerne holder fx et ugentligt ’tavle-møde’, hvor de ser på, om de er på rette vej. Man kan også holde et dagligt morgenmøde, hvor man stempler ind og et møde, hvor man stempler ud og ser på, hvad der gik godt og dårligt den dag.

”På Herlev og Gentofte Hospital understreger vi i direktionen behovet for konkret nærværende ledelse. Det kan fx ske ved, at man som leder er med i klinikken 2-3 timer om ugen. Som direktion forsøger vi at gå foran på det område – ved ofte at følge i en medarbejders fodspor eller deltage i de lokale medudvalgsmøder, for at forstå, hvad vores medarbejdere står med i dagligdagen”, fortæller Anne Jastrup.

Kræver mod og styrke

Compassion kræver mod og styrke af lederne, pointerer Anne Jastrup.

”Er du åben og lyttende, må du være forberedt på, at din måde at lede på, også kan blive bragt i spil. Og du kan blive sat over for dilemmaer, hvor det kan være svært at komme med løsningen. Fx at der mangler kolleger til at løse opgaverne. Det er jo et dilemma godt at kunne se, hvad der skal til – men ikke kunne gøre noget ved det. Nogle gange må man så konstatere, at den oplagte løsning kan vi ikke finde – men lad os tale om, hvad vi så kan gøre. Man skal turde stille sig op et sted, hvor man som leder ikke selv er fejlfri, og hvor man ikke nødvendigvis kan levere alle løsningerne”, siger Anne Jastrup.