Langt de fleste har oplevet det. Den lille nagende ting på arbejdspladsen, der sidder som et myggestik og irriterer.
Søren der altid kommer ti minutter for sent, men ingen siger noget.
Eller når chefen Hanne sætter sig ved frokostbordet, og den hyggelige samtale kollegaerne imellem forvandles til en kamp om, hvem der kan smigre og gøre sig mest bemærket overfor hende.
Eller Lise, der er leder af en arbejdsgruppe med mange konflikter. Når Lise mærker en konflikt nærme sig, bliver hun varm i kinderne og føler et sug i maven. Og fremfor at tage fat i konflikten ryger hun på autopilot, styrer udenom det svære og retter opmærksomheden mod opgaven.
“Det er tre eksempler på, at elefanten er med på arbejdet. Elefanten er symbol på det usikre og ukendte, som er meget lettere at gå udenom end at støde ind i,” siger Lotte Svalgaard. Hun har mange års erfaring med både forskning og undervisning, udvikling af top- og mellemledere, gruppeprocesser og udvikling af organisationer. Med elefanten på arbejde er Lotte Svalgaards anden bog, den første hed Elefanten i Rummet.
I Med elefanten på arbejde guider Lotte Svalgaard, der er ph.d. og cand. psych.aut., læseren igennem en af de sværeste ting på en arbejdsplads – at handle fremfor at undgå, når der opstår problemer. Bogen beskriver ti udfordringer, man ofte møder på arbejdspladsen.
“Min nye bog er mere hands on end min første, der tog udgangspunkt i min ph.d.-forskning. Spørgsmål, som jeg har fået fra folk, jeg har mødt efter den første bog, er omdrejningspunktet for den nye. Hvad nu hvis…? Hvad gør man når…? Hvordan griber man den situation an…? Alle de spørgsmål har jeg samlet i såkaldte svære udfordringer. Det er en arbejdsbog med strategier, metoder og værktøjer,” siger Lotte Svalgaard.
10 svære udfordringer i arbejdet med elefanter
Mange af de undskyldninger og historier, vi finder på, opstår, fordi vi vil undgå elefanten. Man kunne kalde det for ”undgåelses adfærd”, og det skal få alarmklokkerne til at ringe, mener Lotte Svalgaard, der har listet de ti svære udfordringer i arbejdet med elefanten op.
#1 Hvad gør jeg, når jeg ikke ser signalerne?
#2. Hvad gør jeg, når jeg undgår det, jeg er utryg ved?
#3 Hvad er næste skridt, når jeg træder ind i det uvisse og står i det svære?
#4 Hvordan får jeg sagt det svære?
#5 Hvad gør jeg, når der ikke er psykologisk tryghed?
#6 Hvad gør jeg, når der er magt i rummet?
#7 Hvordan møder jeg selviscenesættelse og forstillelse?
#8 Hvad gør jeg, når det altid er mig, der ”er den”?
#9 Hvordan tager jeg fat i de store elefanter, der har levet alt for længe?
#10 Hvad er den rette timing og dosering, når jeg skal adressere elefanter?
Disse ti spørgsmål er vigtige i kampen mod elefanterne. Hvis man lader elefanten og problemerne leve, får man en arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder beskytter sig selv, og rutiner og vaner bliver drivkraft fremfor nysgerrighed, iderigdom, engagement, læring og innovation.
“At have en undgåelseskultur ligger i lige linje med at have en tavshedskultur. På arbejdspladsen er folk – både medarbejdere, ledere og chefer tavse omkring det, de synes, er vanskeligt, svært eller ukomfortabelt. De lader som om, de ikke ser problemerne,” siger Lotte Svalgaard.
Problemerne vokser hvis man ikke tager fat
Hvis man har en undgåelseskultur på arbejdspladsen, skaber det en utryg kultur, hvor ingen rigtigt ved, hvor de har hinanden.
“Alle går udenom det vanskelige, og der opstår tit rygter, der kan udvikle sig til brok og sladder. Den enkelte medarbejder kan blive utryg og usikker på, om vedkommende er dygtig nok. I sådan et miljø begynder alle at passe på sig selv, og man kan få berøringsangst. Et sådant ikke transparent arbejdsmiljø bliver stressende at arbejde i. Man kan fx bruge meget krudt på at tænke over, hvad andre mener om en, fremfor at tage stilling til arbejdspladsens reelle problemer,” siger Lotte Svalgaard.
For ofte vil det været bedre at tage fat om problemerne fremfor at finde på undskyldninger. Det ender nemlig ofte med, at man skubber problemerne foran sig og sparker dem til hjørne, men i sidste ende får det kun elefanten til at vokse. Tilbage står man med følelsen af, at man ville ønske, man havde sagt det. Hvad er det, man ikke får sagt til hvem, hvorfor siger man det ikke osv.?
Problemerne vokser tit, hvis man ikke tager fat. Og en masse spørgsmål trænger sig på. Hvornår opstår den rette situation til at sige ting? Hvordan bevæger man sig bedst ind på problemet? Man skal lytte til sin egen ”undgåelsesadfærd” og tænke, måske er det NU, jeg skal sige det svære. Jo længere man har været i en tilstand, hvor man vil undgå, des svære bliver det at bryde ”undgåelsesadfærden.”
Jo tættere på øjeblikket, hvor en problematisk situation opstår, hvor man siger til og adresserer det, man ser og oplever, jo bedre er det. Man kan selvfølgelig altid vende tilbage, men pas på, elefanten kan vokse eller blive til flere, siger Lotte Svalgaard.
Eksempel:
Hvis man for eksempel er i en projektgruppe, hvor der er en kollega, der ofte kommer for sent. Altså vedkommende kommer lige fem minutter for sent, og alle andre sidder og venter. Man er irriteret, men vil ikke virke som den skrappe. Så finder man på undskyldninger. ”Det er jo hans måde at være på”, ”Jeg er nok også lidt for pernittengryn”, ”Hvad betyder fem minutter”, ”Vi kan jo hente en kop kaffe, mens vi venter.” Hvis man venter to måneder med at sige det, så kan det virke akavet, men det er stadig vigtigt at sige, for at arbejdsmiljøet skal blive bedre for alle.
Men, jo tættere man er på øjeblikket, des lettere er det at sige ”gider du ikke komme til den aftalte tid.”
Alle har et ansvar
Hvis man som leder skal elefanten til livs, er man meget afhængig af at kende tilstanden på arbejdspladsen. Det kan for eksempel være en udfordring at finde ud af, om der er skæve magtbalancer i et rum.
For at komme undgåelseskulturen til livs er det vigtigt at vide, hvad der er i rummet. Hvor og hvad er elefanten? Lederen har brug for, at problemerne bliver taget ind til bordet: Hvad er det, man taler om ved kaffemaskinerne, hvad brokker folk sig over på gangene? På den måde kan man hjælpe hinanden med at adressere kritik, hvor den hører hjemme – i stedet for at kritikken bliver i korridoren.
Den enkelte skal også være vågen og ærlig over for sine egne mønstre, mener Lotte Svalgaard.
Alle på en arbejdsplads har et ansvar for, at arbejdskulturen er transparent. Ledelsen har selvfølgelig den formelle rolle og ansvaret, men alle skal have et øje for det. Den enkelte kan bidrage ved at fortælle, hvilke undgåelseshistorier der trives på arbejdspladsen, og som er til skade for kulturen. Det kan være det nemmeste at lade som ingenting, hvis man ikke kan fixe problemet på en måde, hvor alle bliver glade. Lederen kan dog sjældent fixe og løse alt, men de har et ansvar for at tage fat i og arbejde med en konflikt – herfra kan det være et fælles ansvar at løse den.
“Den enkelte skal turde at være lidt modig. Mod handler om at vove sig frem og finde ud af, hvad ens udfordringer er. Hvor er det sværest, hvor er udfordringerne? Der er ingen lette veje mod den erkendelse. Den enkelte skal kigge indad og se, hvordan man nænsomt kan sætte i gang, så man ender med at tage nogle skridt, som gør en forskel,” slutter Lotte Svalgaard.
Med elefanten på arbejdet er udgivet på Akademisk Forlag. Den kan findes på forlagets hjemmeside og koster 340 kroner.
