Bøger om ledelse

Positionering: Diskursiv produktion af selver

Hvad gør samtalen ved os, og hvad gør vi i dem? Banebrydende artikel om begrebet positionereing foreligger nu i første danske udgave. Læs om, hvordan de samtaler vi deltager i, både skaber og forhandler vores subjektivitet og identitet.

I 1990 udkom Bronwyn Davies og Rom Harrés banebrydende artikel om begrebet positionering. De ønskede at finde et mere dynamisk social-psykologisk begreb end rolleteorien til at beskrive, hvordan menneskers identitet og sociale liv udspilles. Det lingvistisk inspirerede positioneringsbegreb peger på, at subjektivitet og identitet er noget, der konstant skabes og forhandles gennem vores positioneringer i de samtaler, vi deltager i.

Begrebet positionering har haft en omfattende virkningshistorie og tilbyder os stadig i dag en utrolig anvendelig analyse af enhver form for samtale, idet Davies og Harré medinddrager kontekst, situation, kropssprog, symboler og signaler.

Det er første gang, at teksten foreligger i dansk oversættelse. Bogen indledes med en begrebsgennemgang ved oversætter Ole Lindegård Henriksen. Forord ved Thorkild Olsen.

Bogens målgruppe

Denne bog er til alle, studerende og professionelle, der interesserer sig for kommunikation, sproghandlinger, relationer og identitet.

Om forfatterne

Bronwyn Davies er i dag uafhængig forsker baseret i Sydney, Australien, gæsteprofessor ved Aarhus Universitet og professor ved University of Melbourne. Hendes arbejde udforsker, hvordan relationerne mellem etik og epistemologi skaber bestemte sociale verdener.

Rom Harré er en anerkendt filosof og psykolog. Professor i videnskabsteori ved Oxford University sideløbende med professorater i USA. Han er i dag en af verdens mest produktive forskere og har skrevet om så forskellige emner som: matematikkens filosofi, videnskabsfilosofi, ontologi, psykologi, socialpsykologi, sociologi og filosofi.

ForfatterBronwyn Davies og Rom Harré
ForlagMindspace
År2014
Sider72
Pris148 kr
ISBN978-87-92542-65-6

Andre læser også