Hvordan hjælper du medarbejdere godt tilbage til arbejdet efter en stresssygemelding?
Der findes anbefalinger ift. at lægge en plan for en gradvis genoptagelse af arbejdet. Problemet opstår, når der undervejs sker ting, som afviger fra planen.
I denne artikel præsenterer vi en model, som kan få tilbagevendingsplanen på sporet igen, også når der opstår udfordringer undervejs. En god og stabil tilbagevenden til arbejde efter stress handler om en gradvis genoptrapning, så tilbagefald eller endnu en sygemelding forebygges.
Når plan og virkelighed ikke følges ad
Når en stresssygemeldt medarbejder skal tilbage til arbejdet, er det vigtigt at få lagt en realistisk plan for en gradvis genoptagelse ift. såvel timer som opgaver.
I de første uger af planen handler det om at få gjort tærsklen for at komme ind på arbejdspladsen så tilpas lav, at den er realistisk for den sygemeldte. Når planen kommer forbi de første uger, kan der være usikkerhed ift., hvad den sygemeldte kan klare.
Der kan undervejs ske det, at den lagte plan og medarbejderens bedringstakt ikke følges ad. Hvis man ikke tager dette i opløbet, er konsekvensen oftest, at grøften imellem plan og virkelighed graves dybere med øget belastning for den sygemeldte til følge og risiko for ny sygemelding.
Et konkret eksempel på dette er Bo, som er tilbage på arbejdet efter en stresssygemelding og nu har taget hul på uge ni af sin tilbagevendingsplan. Han har i de to foregående uger mærket, at han allerede fra starten af ugen er meget udtrættet og oplever en reaktivering af stresssymptomer, som også strækker sig ind i weekenden. Tanken om, at han efter planen skulle øge timetallet og opgaver, er begyndt at bekymre ham.
Den gængse/ ’idealistiske’ optrapningsmodel
Den blå streg i modellen nedenfor viser en plan for gradvis genoptrapning i timer og opgaver. For at den sygemeldte skal kunne træde op på det første trin, skal funktionsniveauet under sygemeldingen være bedret.
Den grønne linje viser, hvordan arbejdsevnen skal kunne følge med op i takt med stigningen i timer og opgaver. De fleste oplever, at når de går et trin op, stiger graden af belastning, og tiden til restitution mindskes.
Det kan give anledning til genopblussen af symptomer, hvilket i modellen er vist ved de røde pile. Dette er ufarligt og normalt, når det lægger sig igen i løbet af nogle dage.
Herefter skal der gradvist opbygges en ny øgning i arbejdsevnen, som gør medarbejderen klar til næste trin op. Ideelt set fortsætter dette mønster hele vejen op ad trappen, frem til raskmeldingen.
Hvis ’kortet/modellen’ ikke passer til landskabet – så følg landskabet.
Ofte viser det sig dog, at genoptrapningsplanen må justeres. Ved stigning til et nyt trin kan der opstå en situation, hvor graden af belastning bliver af en størrelse, så arbejdsevnen holdes nede, og stress-symptomer begynder at bygge sig op igen. Netop her får de løbende opfølgningssamtaler med medarbejderen en vigtig funktion.
Optrapning er også at forebygge tilbagefald
Vær klar til at justere, når planen og virkeligheden begynder at afvige.
Det er graden af belastning, som holder arbejdsevnen nede, når planen ikke holder. Det er derfor nødvendigt at mindske belastningen, så arbejdsevnen igen kan begynde at stige.
Hvis vi vender tilbage til Bos eksempel, så blev løsningen at gå tilbage til det trin, hvor der var balance mellem opgavekrav og hans ressourcer. Her blev han i to uger og var så klar til at øge arbejdstiden gradvist. I samråd med sin leder blev den fremadrettede løsning at lægge flere timer på de fire dage, han var på arbejde, og fortsat friholde onsdagen som en ren restitutionsdag.
Der kan også opstå en ubalance, når der bliver lagt nogle opgaver på, som det viser sig, at medarbejderen endnu ikke har kapacitet og arbejdsevne til at løse.
Det viser sig også nogle gange, at man har overset, at med stigningen i timer mindskes også muligheden for restitution i takt med, at arbejdsdagene bliver længere. Her kan det være en løsning, at der lægges restituerende pauser ind i arbejdsdagen.
Det er også vigtigt at være forberedt på, at bedringen ikke altid følger den samme lineære trappe som timerne i modellen, men mere sker som ’to skridt frem og et tilbage’.
Giv plads til justeringer undervejs
Afsæt ugentlig tid (ca. 15-20 min) til opfølgningsdialog med medarbejderen omkring planen. Vær tydelig omkring rammen herfor, og hvad formålet er. Stil konkrete og afklarende spørgsmål. Fokus er en forventningsafstemning der inspirerer til næste skridt.
Her er eksempler på spørgsmål, du kan stille:
- Hvordan går det?
- Hvad fungerer godt?
- Hvad fungerer mindre godt?
- Hvordan trives du med de aktuelle opgaver?
- Hvordan er balancen mellem tid og opgaver?
- Er der behov og mulighed for pauser i arbejdsdagen?
- Noget som skal justeres?
- Hvad aftaler vi ift. den videre plan?
