70 pct. fejlraten har en mytelignende karakter. Selvom påstanden om at 70 pct. af alle forandringsbestræbelser mislykkedes ikke er empirisk dokumenteret bliver den flittigt fremført i hvert fald i den mere populære forandringsledelseslitteratur. Den er blevet (gen)fortalt mange gange og der er få, som for alvor stiller spørgsmålstegn ved udsagnet. Dette til trods for at international forskning har vist, at der ikke findes dokumentation for at udsagnet holder.
En vurdering af forandringstiltag som enten en succes eller en fiasko vil ofte være problematisk. I stedet vil det mange gange være mere interessant at arbejde med et bredere spektrum af udfald, være opmærksom på forandringskonteksten, hvilken form for forandring der er tale om og hvordan overordnede forandringsintentioner ”oversættes” til organisatorisk praksis.
Hvor stammer påstanden om 70 pct. fejlraten fra?
Påstanden om at 70 pct. af alle forandringsbestræbelser mislykkedes, fører tilbage til Hammer & Champys bog “Reengineering the Corporation: A Manifesto for Business Revolution”. Her konstaterede forfatterne at 50-70 pct. af alle organsationer der gennemgår et “business process reengineering project” ikke opnår de ønskede resultater. Som det fremgår af bogen, er de bevidste om, at de ikke præsenterer forskning, der underbygger ovenstående påstand, men at de i stedet bygger på et ”uvidenskabeligt estimat”. Herudover argumenterer de ikke for at op mod 70 pct. af alle forandringsprojektet fejler, men forholder sig alene til ”Business Process Reengineering” projekter. I en publikation to år efter tager forfatterne afstand fra den måde, hvorpå deres tidligere udgivelse er blevet fortolket og peger på, at der ikke findes en på forhånd givet fejlrate.
Senere proklamerede Beer & Nohria ikke desto mindre at; “the brutal fact is that about 70 percent of all change initiatives fail”. Igen uden solid empirisk bevisførelse. Det samme er tilfældet i senere markante udgivelser af Kotter og Senturia som heller ikke følte sig forpligtiget til at tilvejebringe bevisførelse, der underbyggede påstanden. Og selvom Hughes i en forskningsartikel i tidsskriftet Change Management ikke fandt evidens for 70 pct. fejlraten, lever myten øjensynligt stadig i bedste velgående.
Hvorfor fremstår påstanden om 70 pct. fejlraten som et “faktum” selvom den ikke er dokumenteret?
På grovkornet vis kan der sonders mellem to typer af forklaringer på, hvorfor påstanden om 70 pct. fejlraten fremstår som et ”faktum”, selvom der øjensynligt ikke er belæg herfor; et ration– rationelt og institutionel perspektiv. De to forskellige forklaringer skal ikke nødvendigvis ses som gensidig udelukkende.
Ud fra et rationelt perspektiv kan det hævdes, at der er interesse i at fastholde påstanden uagtet om den er dokumenteret eller ej. Promovering af en 70 pct. fejlrate kan fx være med til at legitimere og bane vejen for konsulentydelser og eventuelt ny forskning ved netop at pege på den problematiske side af forandring i organisationer. De 70 pct. forekommer at være et stærkt retorisk greb, som dramatiserer vanskelighederne når der skal gennemføres forandringstiltag, som både har appel for konsulenter, ledere, undervisere og forskere.
En institutionel forklaring knytter sig ikke til egeninteresser, men snarere til uvidenhed, forstået på den måde, at mange simpelthen opfatter udsagnet om 70 pct. fejlraten som korrekt. Den er blevet (gen)fortalt så mange gange og ofte med referencer til forskning, fx Kotter og Beer & Nohria. Det er blevet en gængs måde at omtale forandringsvanskeligheder på. Få stiller for alvor spørgsmålstegn ved udsagnet og flere synes at ”hoppe med på vognen”. I forlængelse hermed gælder det måske også, at 70 pct. fejlraten er i overensstemmelse med mange konsulenters, leders, undervisers og forskers forestillingen om at forandringer sjældent går som planlagt. Hvor om alting er, er 70 pct. fejlraten ikke den eneste ”myte” man kan støde på, når det gælder fortællinger om forandring.
Referencer:
Hammer, M. and Champy, J. (1993). Reengineering the Corporation: a Manifesto for Business Revolution. London: Nicholas Brearly.
Hammer, M. and Stanton, S.A. (1995). The Reengineering Revolution: a Handbook. New York, NY: Harper. Collins.
Houmann, S. (2014). Forandringer – succes eller fiasco.http://www.intenz.dk/bliv-inspireret/artikler—b%C3%B8ger—videoer/89/forandringer—succes-eller-fiasko
Hughes, M. (2011). Do 70 Per Cent of All Organizational Change Initiatives Really Fail?, Journal of Change Management, 11(4): 451-464
Kommunikationsforum (2005): Medarbejdere er ikke imod forandring, de er imod at blive forandrethttp://www.kommunikationsforum.dk/artikler/medarbejdere-er-ikke-imod-forandring-de-er-imod-at-blive-forandret
Kotter, J. P. (2008). A Sense of Urgency. Boston, MA: Harvard Business School Press.
Media Planet (u.å.). Strukturerne må ikke spærre for smidigheden. http://www.forandringsledelse.info/agil-ledelse/strukturerne-ma-ikke-spaerre-for-smidigheden
Væksthus for Ledelse (2014). Hvad Kotter kan lære dig om forandringsledelse. http://www.lederweb.dk/strategi/forandringsledelse/artikel/111713/kotters-8-trin-til-forandring
