Mange holder sig stadig tilbage på LinkedIn. Nogle oplever at mangle tid. Andre har svært ved at se formålet. Og atter andre føler sig ikke trygge ved at dele opslag om deres arbejdsliv. For tænk nu, hvis man skrev noget, som ikke egnede sig til af blive delt offentligt. Det er forskelligt, hvordan ledere bruger LinkedIn. Men der er mange, der bruger det.
Her kan du læse om forskellige arketypiske lederprofiler på LinkedIn. Der kommer også råd til dig, der overvejer at prøve kræfter med LinkedIn, men endnu ikke er kommet i gang. Rådene er blevet til i forbindelse med et forskningsprojekt på erhvervsakademiet Cphbusiness i København.
4 arketyper
1. Den politisk korrekte og tilstræbt ydmyge
Ledere i denne kategori fortæller gerne, at de er stolte, glade og ydmyge over, at virksomheden eller organisationen har fået nye ordrer, opgaver eller bevillinger. Eller er blevet udvalgt til en rådgivningsopgave. En form for kodesprog, hvis formål er at prale, men pakket ind i beskedenhed. Humble bracking, som det kaldes på engelsk. Der er tale om afsenderorienteret kommunikation, der sjældent er særlig relevant for modtagerne.
2. Den abstrakte
I denne kategori finder man ofte ledere i politiske organisationer, både i det offentlige og private. Her kommer udmeldinger om, at man frem til 2035 vil sænke CO2-udledningen med så-og-så mange procent. Nogle af historierne finder vej til medierne. Men problemet med den slags budskaber er, at de har ringe gennemslagskraft. For ingen kan forholde sig til hverken årstallet (langt ude i fremtiden) eller procenttallet (holder det?). Desuden er der tale om løfter frem for konkret handling. Løfterne er ovenikøbet ret gratis, da det næppe er de samme ledere, der udsteder løfterne, som skal indfri dem ude i fremtiden.
3. Den konkrete og tankelederen
Her finder vi ledere, der skriver om ledelse og arbejdsliv. Mennesker med egne holdninger, der ofte stikker ud fra mængden. Det sker med en modtagerorienteret tilgang, der gør dem relevante og vedkommende for deres følgere. Eksempler er Morten Ballisager, ejer af rekrutteringsvirksomheden af samme navn, og Morten Münster, forfatteren til Jytte fra marketing er desværre gået for i dag. Sidstnævnte er samtidig det, man på engelsk kalder en thought leader, altså en leder, der skaber følgeskab gennem sin tænkning.
4. Den konkrete og relevante
Så er der den jordnære profil med et klart blik for, hvad der interesserer vedkommendes følgere. Han eller hun evner at gøre sig relevant ved at skrive om emner, som både afsender og modtager finder relevante. Et eksempel er Per Bank, CEO for Salling Group, der dagen efter Ruslands invasion i Ukraine meldte ud, at de af Nettos butikker i Polen, der ligger tæt på grænsen til Ukraine, sænker priserne på en række dagligvarer. Per Bank forstår at sætte dagsorden ved at vise handling og samfundssind.
6 råd når du vil øge din tilstedeværelse på LinkedIn
De ovennævnte arketyper fører frem til seks råd til ledere, der ønsker at skabe gennemslagskraft via deres tilstedeværende på LinkedIn.
1. Vær autentisk
Et tilsyneladende banalt råd. Og så alligevel ikke, for når man taler med ledere om emnet, bliver man ofte mødt med modspørgsmålet: Hvordan er jeg det? Med andre ord: Hvis der ikke er god overensstemmelse mellem lederens identitet og den måde, han eller hun fremstiller sig på gennem sociale medier, bliver det på et tidspunkt gennemskuet af omverdenen (medarbejdere i organisationen, samarbejdspartnere, netværk eller medier og offentligheden).
2. Tænk i individer
Vellykket kommunikation er rettet mod enkeltpersoner. Man kan ikke længere sætte lighedstegn mellem individ og kollektiv, fordi samfundet i dag er langt mere fragmenteret end tidligere, hvor danskerne havde en fælles referenceramme.
3. Vis følelser – men ikke for mange
Følelsesbudskaber. Hvis der er noget, der sætter LinkedIn i bevægelse med hensyn til likes, så er det budskaber, der rummer følelser. Salling Group hjælper Ukraine ved at sænke prisen på fødevarer, så ukrainerne kan købe billigt ind i nabolandet Polen. Andre donerer en vis procentdel af deres overskud til det krigshærgede land. Det første er langt mere konkret og til at forstå.
Men det kan også kamme over. Et opslag om barnebarnets sygdom giver måske opmærksomhed på LinkedIn, men falder uden for mediets genre. Ikke desto mindre møder man sådanne opslag fra tid til anden. Her er Facebook nok et bedre valg, hvis man finder det nødvendigt at fortælle om sygdom i familien på et socialt medie.
4. Dwell time
Tænk i dwell time. Vær opmærksom på, at LinkedIn i sin algoritme opererer med begrebet dwell time. Det dækker over den tid, som læseren opholder sig ved det enkelte opslag. Hvor længe det er, ved kun folkene bag LinkedIns algoritme. Desuden kommer et opslag længere frem, hvis mindst fem personer har kommenteret på det. Her er det interessant, at LinkedIn definerer en kommentar som mindst otte ord. Det er altså ikke nok at skrive ”interessant”, ”godt gået” eller “stort til lykke” for at fremme eksponeringen af et opslag.
5. Pas på ekkokamre og kloninger
Der er også ting, man som leder kan vare sig for at gøre, når man begiver sig ud til de sociale medier.
Pas på ekkokamre. Algoritmerne gør, at vi modtager nyheder, fx på Facebook, som bekræfter os i de forhold vi allerede – gennem vores valg – har vist interesse for. Når vi abonnerer på bestemte politiske holdninger, modtager vi nyheder, der bekræfter os i disse. Interesserer vi os for fluefiskeri, får vi nyheder om fluefiskeri. Derfor må man være bevidst om at række ud efter andre modtagere, hvis man ønsker at få dem i tale.
Pas på at klone andres succes. Det kan godt være, at konkurrenten har succes i form af fx mange følgere på sin profil. Men forudsætningerne kan være anderledes. Det samme kan formål og forretningsmål være. Derfor kan man ikke bare kopiere andres succes, men i stedet gøre op med sig selv, hvad man vil opnå ved at være til stede på et givent socialt medie. Og om man har ressourcerne til det.
6. Pas på med forkerte succeskriterier
5.000 følgere. Eller et opslag i dagbladet Børsen. Begge kan være eksempler på succeskriterier, som sjældent fører noget godt med sig. Måske ville virksomheden opnå større gennemslagskraft ved at fokusere på, hvad man vil på mediet. Eller på at fortælle sin historie til et nichemedie, der rammer målgruppen mere præcist.
Der er altså masser af muligheder for at snuble, når man som leder begiver sig ud på et socialt medie som LinkedIn. Men også gode muligheder for at styrke sin gennemslagskraft og organisationens omdømme. Det kræver bare, at man tør. Og er klar til at tage imod den læring og de erfaringer, man uvægerligt får derude.
Læs også: Derfor er LinkedIn ikke spild af tid
