Behandl andre, som du selv vil behandles
– Mit liv bygger på en grundlæggende leveregel; behandl andre, som du gerne selv vil behandles. Levereglen er blevet min ledelsesfilosofi. Og hold da op, hvor har den gjort mit liv let. Både privat og arbejdsmæssigt spørger jeg altid: ”Er det her noget, jeg selv vil? Er det noget, jeg vil udsætte dem, jeg holder af, for?” Er svaret nej, så kan og skal man forandre det.
Vi skal alle sammen spørge os selv, hvordan vi gerne selv vil behandles, og så skal vi ikke behandle andre ringere end det.
Vær kritisk og skab noget bedre
Da jeg startede på plejehjemmet Lotte, ønskede jeg ikke, at mine forældre kom på plejehjem der. Og det skabte en konflikt i mig. For hvordan kunne jeg være leder for et plejehjem, som jeg ikke ønskede mine egne forældre kom på? Jeg var nødt til at forandre stedet. For man kan ikke lede et sted, hvor man hele tiden er i konflikt med sin egen etik og moral.
Det er vigtigt, at vi alle sammen stiller kritiske spørgsmål til, om vi gør det, vi gør, godt nok. Kun på den måde kan vi forbedre og skabe nogle mere medmenneskelige institutioner, hvor vi gerne selv vil bo.
Jeg samlede derfor personalegruppen på plejehjemmet og spurgte, om de ville være med til at skabe et plejehjem, hvor de kunne sende dem, de holder af, hen. Det ville de gerne. Det har vi været i gang med i 20 år, og færdige bliver vi aldrig. Plejehjemmet Lotte er ikke et paradis. Her er det også mandag morgen; blomster går ud, der er skidt i krogene en gang imellem, men – vi har respekt for mennesket!
Magt til at forandre
– Noget af det bedste ved at være leder er den magt, man har. Det er vidunderligt. Magten giver mig muligheden for at forandre. Og jeg lægger ikke skjul på, at jeg synes, det er dejligt at have magten, for eksempel til at sige at jeg ikke vil have uniformer på Lotte. Uniformer skaber en afstand til beboerne. Hvis personalet vil have uniformer, så skal de være på et plejehjem, hvor de bruger uniformer. Ingen demokratisk valgmulighed her!
Magten giver mig også muligheden for at vise, at vi skal behandle hinanden ordentligt. Og jeg kan jo måle, at det virker. Vi har et utrolig lavt sygefravær her på stedet, og beboerne lever længere – det er temmelig målbart. Det virker, når vi behandler hinanden ordentligt.
Vær den leder, du selv gerne vil ledes af
De ledere, der har behandlet mig godt, har jeg knoklet for. Og de andre? Tja, nogle kunne jeg ikke komme hurtigt nok væk fra, men sprang på cyklen klokken 15.00, og skulle bare væk. Men det triste var jo, at det ikke var den dårlige leder, det gik ud over. Det var måske gamle hr. Jensen, som var blevet sat på toiletttet 5 minutter før, jeg fik fri.
Det ramte ikke lederen, selvom det skyldtes dårlig ledelse. Det ramte beboerne og de andre kolleger, og det siger jo sig selv, at det skaber et dårligt klima.
Heldigvis har jeg også oplevet de ledere, der altid var der og altid havde tid til os medarbejdere. Vi blev behandlet ordentligt. Når vi en gang imellem skulle rette os lidt ind, blev det forklaret på en respektfuld måde og med mundvigene opad. Vi forstod hvorfor. Problemerne opstår, når man ikke forstår hvorfor, og når man ikke selv har været en del af det.
Det er lederens forståelse for medarbejderne og måden, tingene bliver sagt på, der gør hele forskellen.
Tal til hinanden ikke om hinanden
Min far sagde: ”Hvis der er noget, du ikke bryder dig om, ved et andet menneske, så fortæl dem det, og hvis du ikke har lyst til at fortælle dem det, så er der heller ingen grund til at fortælle andre det.” – Jeg forlanger af mit personale, at de skal behandle hinanden ordentligt og ikke tale ondt om hinanden. Jeg bliver rasende, hvis det sker, og det ved de!
Respekt for hinanden
Folk, der bliver ansat her, får som det første at vide, hvad vores grundlæggende værdier er. Nemlig at alle behandler hinanden med respekt, for hvis man ikke behandler sin kollega med respekt, hvordan kan jeg så vide, at medarbejderen behandler de gamle med respekt? Her på Lotte respekterer vi hinanden og taler pænt om hinanden. Der er ingen gradbøjning af den regel.
Ingen brok
Vi har ikke behov for at nedgøre nogen, fordi de gør tingene på en anden måde. Brok er bandlyst. Det er værdiløst. Et af argumenterne er ofte, at vi ikke har penge nok, især i den offentlige verden. Men jeg mener ikke, pengemangel er problemet. Vi skal bare bruge pengene på den rigtige måde. Man skal koncentrere sig om sit eget nærmiljø, og ikke tro at problemerne er derude eller på Christiansborg, for det er de ikke. Problemerne er her, og det er her, vi skal handle på dem, og så skal vi lade være med at bruge krudtet på at brokke os.
Respekt for forskellighed
Et succeskriterium i vores personalegruppe er, at først når vores beboere er lige så forskellige den dag, de dør, som de var da de flyttede ind, først da har vi haft succes med vores arbejde. Vi vil for alt i verden ikke ensrette vores beboere. Mit personale er også uendeligt forskelligt, og det elsker jeg, for derved har vi mere at tilbyde. Her er både katolikker, muslimer og kristne i forskellige grader og en enkelt buddhist.
Personalet er HEARThuntet
Jeg skal have medarbejdere med gnist og gejst, og det kommer fra hjertet. Det er en fællesnævner ved mit personale, som man hurtigt vil opleve, når man møder dem: De er hearthuntet og ikke headhuntet.
Lederen skal være et ordentlig menneske
– Skal man have succes som leder, så er det vigtigste at være et ordentligt menneske. Det skal man simpelthen være, der er ikke nogen anden vej. Og at være et ordentligt menneske betyder for mig, at man har hjertet med i det, man gør, og har respekt for andre og for andres forskellighed.
Thyra Frank startede i 1975 som praktisk medarbejder på et plejehjem, arbejdede derefter som ufaglært sygehjælper og uddannede sig efterfølgende til sygeplejerske. I 1988 blev Thyra Frank forstander på OK-Hjemmet LOTTE.
Artiklen er et uddrag af bogen ”Den afgørende faktor” skrevet af Jette Skeem. Bogen er nyligt udkommet på Børsens Forlag, 2009.
