At være et ordentligt menneske er den mest afgørende kvalitet, en leder kan have, for det er herigennem, at hun eller han bekender etisk kulør og gør sine værdier tydelige – både for sig selv og for andre. Tydelige og levede værdier er blevet til dyder, som man utvungent og med glæde lever efter. Der er ikke tale om en sur pligt, man ønsker at unddrage sig.
De syv dyder
I bogen ”Kunsten at blive et ordentligt menneske. Dyder og laster i liv og ledelse”, peger jeg på syv dyder og laster, der kan guide dig i retning af at blive ordentligt menneske og en god leder.
De 7 dyder er:
- Ydmyghed
- Generøsitet
- Mådehold
- Retfærdighed
- Taknemmelighed
- Barmhjertighed
- Mod
Dyderne fremhæves, fordi de modsvarer syv laster, der er indeholdt i de syv dødssynder, som intet menneske kan se sig helt fri for.
De 7 laster er:
- Hovmod
- Griskhed
- Nydelsessyge
- Misundelse
- Fråseri
- Vrede
- Dovenskab
Dyder er ikke pligter
Dyder er ikke pligter, der kommer udefra og påfører os skyld, hvis vi ikke overholder dem. Dyderne kommer indefra og vi følger dem gerne, fordi de både er gode for os selv og for andre. Det føles godt at være et ordentligt menneske og derfor medfører dyderne glæde og overskud. Men også skam, hvis vi indser, at vi ikke er ordentlige mennesker.
Vi føler skyld, hvis vi overtræder regler, love og forbud, som andre har opstillet. Men vi skammer os, hvis det, vi gør, afslører hvem vi er, afslører vores karakter, så det bliver tydeligt for os selv og andre, at vi ikke er ordentlige mennesker. Skyld har at gøre med handlinger, skam handler om ens karakter. Derfor kan man godt skamme sig, hvis man behandler et andet menneske efter gældende regler, men mærker, at man ikke handler som et ordentligt menneske, selv om man handler efter reglerne.
Hvad er ordentlighed?
Ordentlighed dækker den fornemmelse, vi ofte umiddelbart har af, hvad der er anstændigt, beundringsværdigt og ærefuldt at gøre i en konkret situation. Omvendt har de fleste af os også en fornemmelse af, hvad der er forkasteligt, kritisabelt og usselt at gøre. Det er den sidste fornemmelse, der kommer til orde, når vi siger til os selv eller hinanden: ”Det kan man da ikke være bekendt”. Her kommer vores forargelse over, at nogen overtræder målet for ordentlighed, klart til orde.
Men sansen for ordentlighed er medfødt. Vi fødes ikke som ordentlige mennesker. Vi bliver ordentlige mennesker ved at danne vores karakter.
At træde i karakter
Udtrykket “at træde i karakter” betyder, at man står ved sig selv og det, man mener er rigtigt. Når man træder i karakter, gør man det på baggrund af sin ordentlighed. Alle har en medfødt karakter, men vi skal gøre en aktiv indsats for at udvikle den. Det kaldes karakterdannelse.
At handle etisk er ikke at følge en række udefrakommende pligter vedtaget af andre, men at danne sin karakter, sådan at man bliver et menneske, der selv evner at tage stilling til, hvad der er godt og dårligt at gøre i den enkelte situation.
Man danner sin karakter gennem mødet med dyderne. Dem møder vi i fortællinger om helte og skurke, som vi alle stifter bekendtskab med gennem livet. Og gennem det, vi ser andre gøre eller ikke gør. Kort sagt gennem opdragelse, undervisning, rollemodeller og gode eksempler.
Men vi er selv medvirkende til, at dyderne får indflydelse på vores karakter, når vi øver os, tager imod råd og vejledning, udviser viljestyrke og trækker på vores livserfaring.
At træde i karakter som et ordentligt menneske er muligt for enhver. Men det kræver, at du er lydhør og gør en aktiv indsats. Det er en udvikling, der fortsætter gennem hele livet og arbejdslivet. Her kan mødet med karakterstærke ledere hjælpe os til at udvikle vores egen karakter.
Værdier
Værdier siger noget om, hvad vi sætter højt i vores liv eller vores ledelse. De peger os i en retning. Man kunne godt kalde ordentlighed for en kerneværdi. Den værdi alt andet stræber henimod. Men vejen til ordentlighed går gennem dyderne. Dyder er levede værdier. Værdier viser vejen. Dyder har at gøre med, hvordan vi hver især betræder vejen, hvordan vi lever vores værdier.
Det betyder, at det kun er nogle værdier, der peger i retning af ordentlighed. Det er kun værdier, der er handlingsanvisende. Frihed, lighed og fællesskab er gode værdier. Men de er ikke handlingsanvisende. De peger på noget, man gerne vil sigte efter og opnå, et mål. Dyder derimod er altid handlingsanvisende, de sigter ikke mod at opnå noget, men former din måde at være på som menneske. Man har værdier, man er sine dyder.
