“Vi var jo de blå damer i Kalundborg. Det var en uniform. Alle i byen vidste, vi arbejdede på Carmen. Vi var noget. Det gav en enorm selvtillid og et stort selvværd. Det var en fantastisk opblussen at mærke det der. Det gjorde én voksen og selvstændig.
Sådan siger en tidligere medarbejder på Carmen-fabrikken i DR-dokumentprogrammet ”Curlekongen – historien om en dansk verdenssucces”, der sendes i forbindelse med DR Dramas serie ”Carmen Curlers.”
Man kunne såmænd også tage et andet citat fra dokumentaren, hvor produktionschefen Henning Hansen fortæller om de visioner den øverste chef Arne Bybjerg havde for Carmen Curlers: “Arne Bybjerg ville jo gerne have en virksomhed, hvor folk havde det helt anderledes end på andre arbejdspladser,” fortæller Henning Hansen.
Alle ansatte fik udleveret den røde arbejdersangbog. Hver morgen sang vi med de blå damer. Arne Bybjerg gjorde meget ud af, at folk havde det godt. Det var ikke bare en arbejdsplads. Det var et sted – som Bybjerg sagde – at de ansatte bruger en tredjedel af deres liv.
De skal føle, de er med. De skal føle, at de er noget. De skal trives. Alle er noget. Hvis medarbejderne får lov til at udvikle sig og blomstre, kører det af sig selv. Der skulle ikke være forskel på stor og lille, fortæller produktionschefen Henning Hansen i dokumentarfilmen om Carmen Curlers og arbejdsforholdene på fabrikken i Kalundborg i 1960’erne.
Hvorfor nu al det skriveri om Carmen? Fordi grundlæggeren af Carmen, Arne Bybjerg, på mange måder var forud for sin tid med sin anderledes og på mange måder excentriske virksomhedsledelse. En ledelsesform vi måske ville kalde karismatisk ledelse i dag.
Kernen i karismatisk ledelse
“Den karismatiske leder går efter den indre motivation, som tilskyndes af tre grundelementer: Power, empati og tilstedeværelse. Kernen i karismatisk ledelse er følgeskab, hvor den uformelle leder driver lysten til at gøre noget sammen,” siger Mathias Bruhn, der underviser i netop karismatisk ledelse i sit eget firma MB & partners.
De tre grundelementer:
Power: Kropssprog og stemmeføring, spiller en afgørende rolle. Den naturlige autoritet.
Varme og empati: Medarbejderne føler sig komfortable og tilpas.
Tilstedeværelse: Lederens evne til at forblive i nuet og være oprigtigt til stede.
De tre karismatiske grundtræk – power, empati og tilstedeværelse – findes i store træk i vores kropssprog og tænkemåde. Derfor kan du fokusere på, hvordan du kommer i det rigtige mentale stadie for at opnå et effektivt kropssprog. Karismatisk adfærd handler om at skabe personlig tiltrækningskraft, og hvordan du afkoder og forstår andres adfærd.
Er alle karismatiske ledere?
Ulrik Jensen er lektor og har de seneste tre år studeret karismatisk ledelse på Arizona State University, der ligger i Phoenix.
Ulrik Jensens forskning hviler på detaljerede årsagsstudier, der bruger træningseksperimenter til at undersøge, hvordan karisma kan tilegnes blandt ledere, samt hvilken effekt karismatisk ledelse har i offentlige organisationer.
“Mit studie blandt ledere i USA viser, at træning i karismatisk ledelse svarende til en fuld dags træningsprogram øgede brugen af karismatiske kommunikationsteknikker relativt til ledere i placebokontrolgruppen. Træningseffekten var ikke betinget af ledernes intelligens eller personlighed – med andre ord: Lederne i mit studie responderede lige godt på træningen. Der ser ikke ud til at være særlige forudsætninger for at kunne lære karismatisk ledelse,” siger Ulrik Jensen.
Også hos MB & partners er de overbevist om, at alle kan lære karismatisk ledelse.
Karisma kræver både talent og hårdt arbejde
“De fleste kan lære at blive en karismatisk leder. Nogle har empatien og lederevnerne med sig fra livets start, fordi de har et naturtalent til at aflæse og afkode relationer mellem mennesker. Generelt taler man om en tredjedel er talent, mens to tredjedele er hårdt arbejde. Det gælder også i dette tilfælde,” siger Mathias Bruhn.
Ulrik Jensen mener, at det i mange tilfælde giver rigtig god mening at følge et træningsprogram, hvor man kommer ind bag begreber som karisma, træningspædagogik og -didaktik.
“Mit træningsstudie peger på, at ledere i træningsgruppen efterfølgende havde medarbejdere, som oplevede større trivsel på arbejdspladsen. De foreløbige resultater indikerer tilmed, at der var færre medarbejdere, der forlod arbejdspladsen de steder, hvor lederne havde trænet deres karisma i en træningsgruppe,” siger Ulrik Jensen.
Der er ingen simpel genvej. Det kræver systematisk træning, øvelse og commitment til processen. Men ledere kan lære det, forklarer Ulrik Jensen.
“Gennem kurser og træning kan man se, hvad der virker. Det gælder om at afkode og observere medarbejdernes adfærd, derefter skal man finde ud af, hvad gruppen har brug for. Hvis der for eksempel er brug for handling, så skal grupper måske have lidt power og retning, mens hvis der er dårlig stemning, er det måske varme og empati, der er brug for. På den måde kan man skrue op og ned for ledelsesværktøjet,” siger Mathias Bruhn.
God økonomi i karismatisk ledelse
Der er mange forskningsresultater – dog ingen danske – der viser at karismatisk ledelse er godt for en arbejdsplads. Det påvirker både organisationers økonomiske resultater, ligesom medarbejdernes mentale velvære og samarbejdsevner forbedres.
“Al forskning viser, at karismatisk ledelse er bedre for både ressourceforbrug og for økonomien, hvis man for eksempel sammenligner med bonusaflønning, siger Mathias Bruhn.
En af nutidens ”guruer” indenfor karismatisk ledelse er John Antonakis, der er professor i organisatorisk adfærd på universitetet i Lausanne. I 2015 målte han, hvordan brugen af karismatisk kommunikation i ledelsen påvirker virksomheders økonomiske bundlinje.
John Antonakis lavede et eksperiment med tre grupper:
- Kontrolgruppen modtog en normal tale med instruktioner.
- Bonusgruppen modtog den samme tale plus en økonomisk bonus.
- Karismagruppen modtog en karismatisk tale, uden bonus.
Resultatet viste, at de mest produktive medarbejdere var bonusgruppen (20,2 pct. over kontrolgruppen). Men karismagruppen, var næsten lige så produktiv (17,4 pct. over kontrolgruppen). Til gengæld var bonusgruppen også den gruppe, der havde flest udgifter i forbindelse med udførelsen af deres arbejde. Karismagruppen, derimod, havde formået at reducere deres udgifter med 18,9 pct., samtidig med, at de øgede deres produktivitet.
John Antonakis studie tyder på, at medarbejdere, der har karismatiske ledere, både er mere produktive og betydeligt mere omkostningseffektive. Det vil sige, at karismatisk ledelse har en væsentlig indvirkning på organisationers økonomiske bundlinje.
Carmen Curlers anno 2022
Tilbage til papillotter og ledelse på Carmen. Arne Bybjerg var nemlig en leder, der også formåede at uddelegere ledelsen, så produktionschefen Henning Hansen havde en klar fornemmelse for, hvilken vej skibet skulle sejle.
“Det kan være på alle niveauer, at en chef bruger det uformelle lederskab. Det er ikke bestemt af titlen, men det kan være en i gruppen, som viser den karismatisk adfærd, så det giver dynamik i gruppen. Den ultimative gode karismatiske leder uddelegerer ansvar, stoler på medarbejderne, sørger for, at grupper har det godt. Prioriterer – sådan helt som urmennesket – gruppens overlevelse,” siger Mathias Bruhn.
Selvom det er nemt at identificere karismatiske mennesker – måske var Arne Bybjerg det – når vi møder dem, kan det være svært at sætte en finger på, hvad det lige præcist er, der giver dem denne karismatiske aura.
Karisma er et ord, der ofte bliver brugt i flæng. Alligevel er mange enige om, at karismatiske personer er passionerede og empatiske individer, man nemt bliver draget til. Men hvad afgør om en person er karismatisk eller ej?
På trods af, at karisma kan virke som et fluffy begreb, er det blevet videnskabeligt bevist, at karisma kommer til udtryk, når man bruger nogle helt bestemte værktøjer, som er nemme at tillære sig.
“Man taler også om personlig magnetisme. Om tiltrækningskraft. Lysten til at være omkring det menneske, som både viser ro, power og empati, så folk har det bedre, og de får lyst til at handle. Sådan er det også i ledelse. Hvis en karismatisk leder viser retning og power, så tør holdet handle til gavn for det fælles mål,” siger Mathias Bruhn.
Du kan læse mere om karismatisk ledelse på hjemmesiderne for både Mathias Bruhn og Ulrik Jensen.
