Bøger om ledelse

Håndbog i Psykologisk Tryghed

100%

– Tør vi? Tør vi lade være? Psykologisk tryghed fra et belastningspsykologisk ståsted

Psykologisk tryghed udfordrer både den ensomme klar-dig-selv-kultur, den ubehagelige frygt-kultur og den glædesløse ’vi-plejer’-kultur.  

Psykologisk tryghed gør det lettere at sige, hvad man tænker og mener, at komme med ideer og at spørge de andre til råds og bede om hjælp. Resultatet er læring, kreativitet og innovation og et godt, sundt og sikkert psykisk arbejdsmiljø for både medarbejdere og ledere. Det er målet at fortælle om alle de gevinster i denne bog. 

HÅNDBOG I PSYKOLOGISK TRYGHED – Tør vi? Tør vi lade være? er som udgangspunkt skrevet til fagpersoner, der har et psykisk krævende job, men andre fagfolk vil også have glæde af bogen. Psykologisk tryghed er nemlig ekstra vigtigt, hvis ens arbejde rummer mange ubekendte faktorer, hvis man er gensidigt afhængig af hinandens input for at kunne løse opgaver eller, hvis man har ansvar for beslutninger, der kan få vidtrækkende konsekvenser for andre mennesker. Alle mennesker kan imidlertid have glæde af bogen. Den handler nemlig om helt alment menneskelige forhold og gruppedynamikker på tværs af tid og sted, både i privatlivet og i arbejdslivet.  

HÅNDBOG I PSYKOLOGISK TRYGHED – Tør vi? Tør vi lade være? er en letlæst bog med en lang række redskaber. Nogle af redskaberne har karakter af baggrundsviden, andre har form af figurer, modeller, begreber og metaforer. Endelig indeholder bogen redskaber i form af refleksionsøvelser, forslag til ny hverdagspraksis og miniworkshops. 

ForfatterRikke Høgsted
ForlagForlaget Belastningspsykologi
År2024
Sider176
Pris225 kr.
ISBN9788797492529

Andre læser også