Stresstallene stiger stadig. Stress har hidtil været forbundet med en række psykiske og fysiske lidelser – primært skabt af eksterne faktorer. Mange ledere oplever stress hos dem selv og deres medarbejdere, og enkelte kommuner kalkulerer med stressrelateret fravær i 20 pct. af arbejdstiden.
Arbejdsmiljø, opgaver, deadlines og ledelse har ofte været syndebukken i forbindelse med stress, og det er klart at disse forhold skal være i orden. Men vi må også erkende, at medarbejderne stadig oplever stress i organisationer, hvor dette er i top. Den nye forskning viser, at stress også handler om den enkelte persons måde at tænke og bekymre sig på.
Stor dansk stressforskning
Det nye forskningsstudie ”Thinking Processes that create unwarranted stress and a method to change this” er et af de største stressstudier, der er lavet i Danmark. Forskningen viser, at uanset hvilke ydre faktorer, der er tilstede i forbindelse med individets oplevelse af stress, er der altid en klart defineret tænkningsproces til stede.
I forskningen er indgået 3.111 respondenter i tre forskellige studier, der alle har haft til formål at undersøge om der er en bestemt tænkningsproces tilstede ved stress. Konklusionen er, at 86 pct. af alle respondenter med det samme kan identificere, at de har den samme type tænkning, når de oplever uhensigtsmæssig stress.
To elementer i tankerne giver stress
Ifølge forskningen er det en bestemt tænkningsproces, der kan fremkalde uhensigtsmæssig stress. Det er negative tanker om fremtiden, der samtidigt ikke inkluderer løsninger på det forestillede scenarie. Disse to elementer er definitionen på en bekymring.
Forestillinger om worst case scenarios, der ikke indeholder en samtidig løsning, frembringer en kropslig reaktion, der skaber angst og uro, og leder til stress, da situationen opfattes som uundgåelig. Individet vil opleve magtesløshed og kontroltab, og have en oplevelse af, at være fanget i den situation, som trods alt kun er en fiktion i tankerne.
Den type tænkning drives af helt specifikke overbevisninger. Disse overbevisninger, eller metakognitioner, som de psykologisk hedder, kan opdeles i to typer – henholdsvis en negativ og en positiv overbevisning.
Den negative metakognition er en overbevisning om, at man ikke kan styre sine tanker, altså et element af ukontrollerbarhed af de bevidste tanker. Samtidigt kan denne overbevisning også indeholde et element af skadelighed: mine tanker kan drive mig til vanvid, jeg kan blive syg af mine tanker.
Den positive metakognition er en overbevisning om, at der er en nytteværdi i at bekymre sig. Man kan have en overbevisning om, at det er nødvendigt at bekymre sig om sine arbejdsopgaver, da de ellers ikke kan løses. Det kan også være en overbevisning om, at man har brug for at bekymre sig om sine børn, da man ellers ikke en god forælder.
Disse overbevisninger er ikke nødvendigvis tilstede samtidigt, men er blot en af disse to typer overbevisninger tilstede, vil man være fanget i en negativ tankeproces, der skaber stress.
Klarlæg den enkeltes tankemønstre
En klarlæggelse af de ovenstående tankeprocesser kan hjælpe mennesker med stressoplevelser til at forstå, at det er en uhensigtsmæssig copingstrategi, og at det er muligt at lære opmærksomhedsøvelser, hvor man er i stand til at kunne skifte den ud med en selvunderstøttende tænkningsproces, der er progressiv og giver en oplevelse af at være i kontrol. Derved kan vedkommende bedre bringe sig selv ud af den tilstand, der betegnes som stress.
Det er vigtigt at forstå, at folks egne tankemønstre er spil i oplevelsen af stress – uanset hvad der ellers måtte forekomme af ydre stressfaktorer. Et klassisk eksempel er en medarbejder, der sygemeldes med stress grundet dårlig ledelse. Man kan spørge, hvorfor alle medarbejdere så ikke oplever de samme reaktioner under den leder? Svaret skal findes i den måde den enkelte tænker om lederen og situationen på. Stress skabes i den enkelte – af den enkelte, og derfor skal noget af løsningen på stress også findes i måden, vi individuelt tænker om stress på.
Ved at bruge den nyeste forskning, kan vi forstå stress på en anderledes måde og måske skabe en ændret egenforståelse af både lederens og medarbejderes rolle i forhold til stress i en organisation. Måske er det på tide at inddrage viden og metoder, der hjælper den enkelte med egne måder at tænke situationen på.
3 gode råd som en stresset person bør have hjælp til at afklare:
- Afsøg om det der fylder i tankerne primært omhandler fortid eller fremtid. Hvis det er negative tanker om fremtiden, så sørg for, at de indeholder løsninger på den tænkte situation, så er det ikke længere en bekymring, men selvunderstøttende tænkning. Den negative tankespiral skal brydes.
- Tænk over om det er vigtigt eller nyttigt at have den bekymring, der fylder i tankerne, og om situationen kan løses uden, at det er nødvendigt at bekymre sig.
- Tag stilling til om der er noget at miste ved at stoppe med bekymringerne.
Om Ph.D. forskningen:
”Thinking Processes that create unwarranted stress and a method to change this” er udarbejdet af Doctor Stig Sølvhøj PhD. Samlet har forskningen 3.111 respondenter fordelt på 3 spørgsmål. Data er indsamlet i perioden januar 2013 til oktober 2019. Forskningen er et af de største stressforskningstudier globalt, og det største lavet i Danmark. Ph.D. studiet er udarbejdet i samarbejde med Rushmore University. Rushmore er akkrediteret af CMI – Chartered Management Institute, der godkender alle engelske uddannelser.
FAKTA fra forskningen:
• 86 pct. af alle der oplever stress, bekymrer sig.
• Flere mænd end kvinder finder det nyttigt at bekymre sig
• 98 pct. af alle kan komme ud af stress indenfor 5 timer ved at arbejde med tankeprocesser fremfor tankeindhold.
