Det kan allerede føles som længe siden, at mange sang med på Grundtvigs Vær velkommen, Herrens år. Overgangen fra 2022 til 2023 sker ofte med et vemodigt tilbageblik og et forsigtigt, drømmende fremsyn.
Lederweb kigger ind i et nyt år med Steen Hildebrandt, professor emeritus i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet, Marianne Egelund Siig, der er CEO i Mannaz, den internationale konsulent og kursusvirksomhed, som udbyder lederudvikling, projektledelse og personlig udvikling. Og med Rasmus Thomsen, der er CEO i firmaet Is it a Bird, der har fokus på nytænkning og innovation indenfor virksomhedsudvikling og ledelse.
Nye tendenser
For Marianne Egelund Siig tegner der sig nogle klare linjer for det kommende år: I 2023 rammes vi af flere interagerende kriser, der vil være definerende for offentlige ledere og organisationer. Krigen i Ukraine, inflationen samt risikoen for recession vil bl.a. udfordre økonomien og leverancesikkerheden, og dertil kommer, at vi står midt i en klima- og biodiversitetskrise. Den nye regering lægger også op til reformer og forandring, som i høj grad vil påvirke de offentlige organisationer.
Den kontekst køber Rasmus Thomsen ind på.
“Jeg tror, det nære vil komme endnu mere i fokus. Vi står overfor en økonomisk krise. Ingen ved, hvor alvorlig den bliver, eller hvor hårdt den rammer. Formentlig vil nogle områder blive ramt meget hårdt, mens andre nærmest ikke vil mærke krisen. I den situation skal lederen analysere situationen, og have fokus på det,” siger Rasmus Thomsen, der tror verden og ledelsesformerne vil dele sig op i det lille/nære perspektiv, mellemleddet og det store udsyn.
“De interagerende kriser er skelsættende faktorer, og både medarbejdere og ledere vil derfor i højere grad føle et behov for, at det arbejde, de udfører skaber værdi og gør en forskel. Det meningsfyldte vil være en gennemgående rettesnor på grund af alvoren i tiden, og også alvoren i de mangefacetterede udfordringer, der allerede eksisterer, i den offentlige sektor; fra et øget demografisk pres og mangel på medarbejdere til både den manglende anerkendelse og den økonomiske værdsættelse af indsatserne,” siger Marianne Egelund Siig.
“Jeg ser ikke helt nye tendenser for mig. Jeg ser et velfærdssamfund under pres; jeg ser bæredygtighed, biodiversitet, klima m.m. som alvorlige udfordringer, men også som nye muligheder,” siger Steen Hildebrandt.
“Vi vil se, at mange af de hybride arbejdsgange og processer vil få en mere permanent status og foregå med større lethed og professionalisme – og vil inkludere flere faggrupper. Mange offentlige organisationer kan se fordele ved de hybride arbejdsgange. Der er større fleksibilitet, og generelt et mindre tidsforbrug – dertil kommer at begrænsningen af rejseaktiviteter ikke alene sparer penge og tid, det minimerer også klimaftrykket. Den offentlige digitalisering vil fortsætte med uformindsket kraft, da der netop i digitaliseringen kan opnås både fleksibilitet, nærhed og effektivisering,” siger Marianne Egelund Siig.
Vigtige fokusområder
Der er stor enighed om, at flere kendte og vigtige temaer og fokusområder igen i 2023 vil være at finde på dagsordenens top-3.
“Fokus bliver balance. Balance mellem en række opgaver og udfordringer, der ofte trækker i forskellige retninger: Produktivitet, værdighed. Økonomi, personalepleje. Kort og langt sigt. Bæredygtighed, kortsigtet økonomi,” siger Steen Hildebrandt.
“På det jeg kalder mellemniveau, vil den grønne omstilling – ligegyldigt, hvad der ellers sker – være det vigtigste bagtæppe i al ledelse i 2023 og fremtiden. Alle skal tage stilling, og alle skal handle derefter. Flere og flere projekter vil helt naturligt blive grønne,” siger Rasmus Thomsen.
I samme boldgade mener Rasmus Thomsen, at et ledelsesord som diversitet er kommet for at blive. Det gælder køn, seksualitet, religion, race osv. Det støtter Marianne Egelund Siig:
“Der vil komme større krav til indsatsen inden for kønsbalance – og for den sags skyld også i forhold til diversitet og inklusion. Området har længe været på radaren for de fleste offentlige ledere og organisationer, men nu øges forventningerne til konkret implementering fx i forhold til konkrete måltal og dokumentation af indsatsen. Det er vigtigt, at vi får flere mænd i omsorgssektoren, flere kvinder i ledelse og bedre balance overalt. Det er slut med at tale, nu skal der skabes konkrete resultater,” siger Marianne Egelund Siig.
Det nære og det store
Balancen mellem verdens store konflikter, som Ukraine-krigen, energikrisen, overenskomstforhandlingerne i Danmark, nye reformer og så det nære arbejdsmiljø kommer til at spille mere og mere sammen.
“Det vigtigste for en leder i 2023 vil være at udvise en høj grad af tillid. Tillid til at langt de fleste beslutninger kan træffes helt tæt på den enkelte medarbejder. Tillid er en klassisk ledelsesdyd – men ledere skal gå endnu længere, end de gør nu: delegér og giv ansvar. Vis respekt og lyt til din organisation. Reverse casading er et ledelsesbegreb, der indebærer, at man som leder inddrager og involverer de medarbejdere, der er tæt på fx borgere i tillid til, at netop denne medarbejdergruppe har viden og indsigt til at skabe de nødvendige forbedringer. Reverse Casading vil endvidere motivere medarbejdere, fordi deres viden anvendes, og de bruges til mere end ”bare” at få maskinen til at køre rundt,” siger Marianne Egelund Siig.
“Paradoks og dilemma kan nemt blive årets to ledelsesord. Det abstrakte bliver koden. Om vi vil det eller ej, bliver verden mere kompleks. Tidligere kunne en leder skære igennem verdens støj. Nu har globaliseringen ramt os, så lederen må i år og mange år frem navigere i den kontekst. Både på det nære og det store plan gælder det om at finde den tredje vej. Den gode leder skal forbinde de ender, som vi ikke tror kan forbindes. Mange stemmer, giver mange perspektiver,” siger Rasmus Thomsen.
Tilbage i det nære er der to råd:
“Medarbejderne er ikke hænder, men hele mennesker. Fokus skal være: Der er opgaver, der skal løses og samtidig skal hver enkelt medarbejder værdsættes og respekteres,” siger Steen Hildebrandt.
“Der er brug for en ægte anerkendelse af indsatsen i den offentlige sektor. Jeg vil anbefale at udvise respekt og at lytte. Et af mine ledelsesmottoer er; tal mere med end om dem, der er i centrum af en udfordring eller løsning. Der er i høj grad brug for at sikre forståelsen ved at fokusere på meningsskabelse og bevæggrunde, frem for teknikaliteter og beregningsmetoder,” slutter Marianne Egelund Siig.
Læs mere: Ledelsesambassadøren: Tre veje til stærk ledelse
