Fejl?!

I mange organisationer er det politisk korrekt at sige, at her har vi højt til loftet. Her kan du byde ind med dine ideer og eksperimentere, men er det reelt det, der sker? Er det legalt at byde ind med ideer og tanker og bevæggrunde uden samtidig at kunne vise konkrete mål og resultater?

Vi bliver nødt til at gøre op med nulfejlstyranniet, som vi alle er blevet en del af. Vi er ikke konkurrencedygtige, hvis de kommende verdensborgere – dem, der skal sikre teamsamarbejdet og de nye landvindinger – ligger derhjemme med angst, depressioner og frygten for at præstere og fejle.

Vi er ikke konkurrencedygtige, hvis vores studerende har et højt gennemsnit, men ikke har de rigtige kompetencer til at varetage deres arbejde. Vi er ikke konkurrencedygtige, hvis medarbejderne altid holder sig inden for stregerne, fordi de vil være sikre på at kunne levere et succesfuldt resultat, og fordi de er bange for repressalier. Og vi er ikke konkurrencedygtige, hvis lederne i organisationen ikke ved, hvordan de fremmer de sunde kulturer, hvor medarbejderne rent faktisk tør fejle, bevæge sig uden for stregerne og tale om deres fejl for at blive klogere og mere innovative.