Nervøsitet opstår, når man tvivler på, om man kan gøre det godt nok. Tvivlen sætter gang i negativ tænkning: ”Jeg går i stå… Jeg er slet ikke forberedt godt nok… Folk vil tro, jeg er dum… Hvad var det nu, jeg ville sige?… Hvorfor sagde jeg også ja til det her?”
Hænderne begynder at ryste, kinderne blusser, hjertet hamrer, og din vejrtrækning bliver stakåndet og ubehagelig.
Sådan håndterer du nervøsitet
Tænk positivt
Du skal ændre din negative tænkning til positiv tænkning. ”Never go negative,” som Bill Clinton sagde. Sig til dig selv: ”Talen er ikke en trussel, men en god mulighed for at sige noget, som jeg mener, er vigtigt. Jeg er forberedt og har mit manuskript at støtte mig til. Folk venter på min tale, fordi de gerne vil høre, hvad jeg har at sige.”
Inden du holder talen, kan du visualisere den. Ideen bag mentaltræning er, at hjernen ikke skelner mellem en tænkt og en virkelig situation. Lykkes det at ”holde” talen i tankerne, vil det også lykkes i virkeligheden.
Læg dig på ryggen, og visualisér din tale. Luk øjnene, og vær så konkret som muligt i din visualisering. Se stolerækkerne for dig, se lyset, personerne, deres tøj, deres hår, ansigter, hænder.
Forestil dig en god ven, der sidder på første række. Hold talen. Se på tilhørerne imens. Kig rundt i lokalet, kig på alle. Smil til dem, og se dem smile igen. Vis, at du vil fortælle dem noget spændende og godt, noget, de kan bruge til noget. Tænk på talen som en mulighed i stedet for en trussel.
Inden du bliver nervøs
- Forberedelse skaber tryghed. Det er vigtigt, at du er grundig i din forberedelse, så du har styr på dit stof og ved, hvad du mener. Du skal have en klar påstand og stå inde for den.
- Lav en god begyndelse og en god slutning til talen. Det giver dig tryghed, at du ved, du starter godt, og at dit budskab står stærkt til sidst.
- Manuskriptet skal være overskueligt. Skriv talen på halve A4-sider eller på nummererede kort. Understreg gerne nøgleord.
- Planlæg dit kropssprog. Forbered, hvordan du skal stå på talerstolen, og hvor megen gestik du skal bruge. Afstem det i forhold til antallet af tilhørere og deres holdning til emnet.
- Planlæg din stemmeføring. Tilpas stemmen efter lokalet og antallet af tilhørere. Varm kroppen op. Nervøsitet kan fastlåse din krop og hindre din krop, din mimik og din stemme i at virke levende og naturlig. Sving med armene i lodrette cirkler eller fra side til side. Hop på stedet. Slap af. Rotér med skuldre og hoved. Grimassér med ansigtet. Åbn munden helt op gentagne gange.
- Træk vejret. Dybe vejrtrækninger giver ro. Folk, der bliver nervøse, begynder let at hyperventilere og trækker kun vejret i den øverste del af lungerne. Når det sker, bliver talehastigheden hakkende og forvirrende. Du skal trække vejret nede i maven. Ikke i det øverste af lungerne. Læg en hånd på maven, og mærk, hvordan maven hæver sig. Tag dybe vejrtrækninger, inden du går på. Det beroliger. Bliver du nervøs på talerstolen, så læg en hånd på maven, og træk vejret ned.
- Acceptér din nervøsitet. Sig det eventuelt højt. Det er menneskeligt at være nervøs, især i starten. Det accepterer folk, bare du er velforberedt.
Når du holder din tale
- Få øjenkontakt med tilhørerne. Det er ikke en fjendtlig horde, men opmærksomme lyttere. Bliver du nervøs af at se folk i øjnene, så kig på deres pander. Kig rundt i lokalet, ikke kun på ét sted.
- Plant fødderne solidt på gulvet. Mærk, hvordan hele fodsålen har kontakt med gulvet. Spred benene lidt ud til siden, så du står solidt. Som på et skibsdæk. Bliv stående.
- Husk at holde korte pauser. Det glemmer man let, når man bliver nervøs. Vær heller ikke bange for pauser. De opbygger spænding og intensitet.
- Undgå et lukket kropssprog med foldede arme eller hænder i lommerne. Hvis du ryster, så læg hænderne på kanten af talerstolen.
- Undskyld dig aldrig med, at du ikke er forberedt eller ikke er taler. Det skaber modvilje.
Nu er der kun tilbage at holde talen. Men sig også til dig selv, at det er vigtigt, at dine tilhørere får det her at vide. Tilhørerne skal mærke, at du vil dem noget vigtigt.
