Der er ikke mange medarbejdere og ledere, der kan prale af, at de har rigelig med tid. Tværtimod er tid en reel mangelvare, og mange kæmper i det daglige med at få enderne til at mødes.
Tallene taler deres tydelige sprog: Alle stresskurver i Danmark peger trods årtiers fokus den gale vej. Årsagerne står også i kø, når det kommer til at forstå de høje stresstal i Danmark. En udfordring skiller sig dog markant ud, når det kommer til årsagerne til arbejdsrelateret stress. Det er tidspres.
Undersøgelsen ”Arbejdsmiljø og Helbred 2018” fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø konstaterer, at det ikke er lykkes at få arbejdstempoet ned for mange medarbejdere. Og det på trods af at netop tidspres gennem de sidste 25 år har stået øverst på listen over årsager til stress og andre psykiske konsekvenser.
Vi taler ikke om tidspres mere
Problemet er, at vi dårligt taler om tidspres længere, som noget vi kan gøre noget ved. Vi er begyndt at acceptere tidspres som et grundvilkår i vores arbejdsliv. Men netop tidspres får mange til at tilte og er en af de væsentligste kilder til stress. Derfor er man nødt til at tale om netop dette.
Tidspres er resultatet af en verden i hastig forandring, men det er også udtryk for en kultur, der har bidt sig fast. Det bliver mere og mere tydeligt, at mennesker i alle lag af vores samfund bliver sat under pres.
Det er ganske opsigtsvækkende, når folketingspolitiker Rasmus Jarlov (K) taler om en syg arbejdskultur på Christiansborg, hvor politikerne skal tage stilling til store beslutninger om milliarder af kroner og vidtgående indgreb med mængder af rapporter og notater i sene nattetimer uden reel tid til at forberede sig. Dagen efter står de til regnskab for det hele i medierne.
I den nye bog ”Entreprenørstaten”, skrevet af Sigge Winther Nielsen, der er tidligere embedsmand i Finansministeriet, udtaler Martin Rossen, tidligere stabschef i Statsministeriet under Mette Frederiksen:
”Man har sjældent tid til den rigtige problemformulering i politik. Og det er en central grund til, at der er så mange problemer, vi ikke har løst i de senere år. Vi kaster os hovedkulds ud i løsninger.”
I den samme bog udtaler en tidligere skatteminister, at: ”vi politikere har vedtaget utroligt meget lovgivning, som ikke er administrerbar”.
Det siger sig selv, at et samfund har svært ved at fungere optimalt, hvis sådanne præmisser ligger til grund for store beslutninger, reformer og lovgivning.
Der skal trykkes mere på pause- og tænkeknappen – mennesker kan simpelthen ikke følge med i tempoet. Udover belastningen af menneskers mentale helbred er risikoen for, at der bliver truffet forkerte beslutninger ganske stor.
Læs også: Forskning: Tankemønstre har afgørende betydning for om du får stress
Kroppen er konstant i alarmberedskab
Når man hele tiden er presset på tid, er man også i en permanent tilstand af alarmberedskab. Vi er ikke forfulgt af rovdyr, men af opgaver, hvis mængde kan gøre os i tvivl om, vi når det, med den tid vi har fået stillet til rådighed. Og det er ikke bare den samme fornemmelse som at have et rovdyr på nakken. Det er også den samme stressrespons.
Tidspres er på sigt helbredsforringende, for det er stress allerede efter tre uger, hvis den har været vores følgesvend dagligt på arbejde.
Hvad kan lederen gøre ved tidspresset?
Du skal erkende og anerkende, at problemerne med stress og tidspres er så store, som de faktisk er og ikke acceptere præmissen om, at det er et grundvilkår.
Herefter kan du gå i gang med analysen. Du skal tematisere enhver udfordring i arbejdsmiljøet, afgrænse og derefter skal du sætte systematisk ind til udfordringen er elimineret. Skub ikke udfordringen over i boksen med grundvilkår. Det er ikke fair.
Tidspres må aldrig blive et individuelt problem, men en organisatorisk udfordring. Enhver organisation må erkende og ikke mindst anerkende, at produktivitet ikke bare skal handle om hurtig afvikling af opgaverne. Det kræver også kommunikation og italesættelse af udfordringerne på nye måder.
Læs også: Stressede ledere skammer sig
6 råd: Sådan håndterer du tidspresset
- Tag en tænkepause. Når du mærker, der er for travlt, og der er risiko for at træffe for hurtige og forkerte beslutninger.
- Vær tydelig og personlig i, hvad du formidler ud af budskaber omkring dig, så dine omgivelser ved, hvem du er, og hvad du vil som leder.
- Gå forrest i hverdagen i at tale om at prioritere, hvilke opgaver der skal løses supergodt, dem hvor de bare skal løses tilfredsstillende, og dem vi måske glemmer helt lige nu.
- Afstem løbende forventninger med din egen leder og dine medarbejdere og vær realistisk.
- Tal åbent og naturligt om, hvor vigtigt det er, at vi alle sammen passer på vores mentale helbred og forebygger stress.
- Hvis opgaverne faktisk skulle være umulige at gennemføre, hvem andre end dig som ansvarlig leder sørger for at fortælle det opad i hierarkiet og sørge for at tilrettelægge det muliges kunst i stedet?
