De fleste kender det, både på jobbet og privat, at man lige har brug for en pause, et pusterum eller et break, som det hedder på nydansk. Når det gælder arbejdspladsen, har de fleste overenskomster regler for pauser og hvile. Denne artikel handler om de pauser, som i bund og grund ikke er tilladt, men som er nødvendige, hvis man spørger Rikke Papsøe, der er cand.psych.aut. og privatpraktiserende psykolog.
“Det er vigtigt med pauser, fordi vi rent biologisk ikke kan holde til at være i aktivitet hele tiden. Vi har brug for at skifte mellem aktivitet og hvile, ellers går vi ned med stress, som kan udvikle sig til angst og depression. Vi kan heller ikke præstere uden pauser. Vi bliver både mindre præcise i vores opgaveløsning og mindre effektive, når vi ikke holder pauser,” siger Rikke Papsøe. Hun medvirkede for et par år siden i BFAs (Branche Fællesskabet for Arbejdsmiljø) store tema om ”Restitution og pauser.”
“Vi bliver også dårligere til at aflæse andre mennesker, når vi er stressede, og vores forståelse for andre menneskers perspektiv – og vores empati – kan ligge på et meget lille sted. Derfor kan manglen på pauser på en arbejdsplads resultere i flere samarbejdsvanskeligheder og konflikter,” siger Rikke Papsøe.
Kroppens krav på hvile
I det føromtalte materiale fra BFA beskrives forbindelserne mellem opgaveløsning og helbred:
Mennesker har et såkaldt ”autonomt nervesystem”, som fungerer, uden at vi tænker over det. Det består af to dele: En ”speeder”, som automatisk går i gang, når vi har brug for at være aktive – og en ”bremse”, som sørger for restitution og fordøjelse.
Kroppens ”speeder” får hjertet til at slå hurtigere og blodtrykket og pulsen til at stige. Det gør os parate til at kunne præstere fysisk og mentalt. Omvendt slår hjertet langsommere og blodtryk og puls falder, når kroppens ”bremse” tager over. Så bliver det muligt for os at finde ro og hvile.
“Får man ikke holdt pauser i det daglige, løber man en risiko for at gå ned med stress. Det ser vi lige nu i forskellige undersøgelser af danskernes helbred (for eksempel Danskernes Sundhedsprofil fra 2021). Der er en stigning i de fleste aldersgrupper: Flere og flere føler sig stressede i hverdagen. Med stress følger desværre ofte angst og depression, og en lang række fysiske tilstande og sygdomme. Det at få holdt pauser i det daglige skal man altså tage meget alvorligt,” siger Rikke Papsøe.
Torsdagskage og individuelle hensyn
Kulturen på en arbejdsplads er ofte fuld af indgroede vaner, der i nogle tilfælde er gået i arv fra tidligere. Medarbejderne skiftes til at tage kage med om torsdagen, og fredag eftermiddag tager man lige en øl før weekenden. Men hvad nu, hvis de indgroede pauser ikke er nok, hvordan opdager man, at der er brug for en ekstra pause eller to.
“Der er brug for en pause, hvis du begynder at have svært ved at fokusere og koncentrere dig om din arbejdsopgave, og du får sværere ved at bevare overblikket. Du gaber og mærker træthed, og du bliver irritabel og småsur,” siger Rikke Papsøe.
Det er forskelligt hvor mange, hvor lange og hvilke slags pauser, vi har brug for. Det afhænger af, hvad vi arbejder med, og hvem vi er. Skal vi arbejde hurtigt eller anstrenge os meget i vores arbejde, har vi brug for at slappe af eller lave noget mindre krævende. Sidder vi meget stille, har vi brug for at bevæge os. Skal vi forholde os til mange mennesker i vores arbejde, har vi måske brug for at være lidt alene. Men er vi ofte alene om opgaverne, har vi brug for tid sammen med kolleger.
Restitution er meget mere end pauser – det handler om variation, mulighed for fagligt samspil og fysiske eller mentale pusterum.
For hver enkelt medarbejder kan der være individuelle hensyn at tage. Vi kender det hjemmefra. Nogle mennesker slapper af ved at slå græs eller støvsuge, mens andre oplever det som ekstra arbejde. Ligesom nogle slapper af ved at læse en bog, mens andre synes det er en sur pligt. Det samme gælder på arbejdspladsen. Nogle har brug at sludre og grine med andre kollegaer, andre må lige ud og trække luft, mens andre igen tager en pause ved at hoppe på Facebook.
“Det vigtigste er at italesætte, at selvom alle har behov for pauser, har vi forskellige behov for indholdet af de pauser. Nogle tanker op ved at være sammen med andre, for eksempel ved at stå og sludre om løst og fast ved kaffemaskinen, joke og få grint lidt. Andre har brug for at være alene for at tanke op, at sidde alene i et stille rum og trække vejret dybt, eller gå en tur alene. Derudover bør en arbejdsplads også have fokus på at give mulighed for at forskellige pausebehov kan imødekommes. Det kan gøres ved at arbejdspladsen indtænker pauserne i lokalernes fysiske indretning,” siger Rikke Papsøe.
Tre råd om at ændre pausekulturen
#1 Sæt pausen på dagsordenen. Ledelsen skal gå forrest med det gode eksempel.
#2 Tal pausen op. Hør, om din kollega har husket at holde de vigtige pauser.
#3 Informér om, at vi har forskellige behov for pauser, og at dette skal muliggøres og respekteres.
Du kan finde meget mere viden om pauser og restitution på www.etsundtarbejdsliv.dk/pauser. Her findes alt det materiale om restitution og pauser, som BFA Velfærd og Offentlig Administration har udviklet sammen med og til arbejdspladser.
