Det er en vigtig ledelsesopgave at kunne stille de rigtige og vigtige spørgsmål, fortolke viden og lave vurderinger. Som leder skal du vide, om de ting, du sætter i gang, skaber de effekter og resultater, som var intentionen.
Virkeligheden er ikke, som du siger, den er
”Virkeligheden er ikke bare, hvad man siger, den er. Den er, hvad den er. Og vi har en forpligtelse til at se på den,” siger den anerkendte amerikanske evalueringspraktiker Michael Quinn Patton. Han peger på noget helt centralt i den vidensinformerede ledelse; nemlig den demokratiske forpligtelse til at forholde sig til virkeligheden, som den er, og bygge sine beslutninger herpå. Det lyder banalt, men erfaringer viser, at det ikke er så nemt i praksis. Der er to yderpunkter.
De to yderpunkter: Fra Trump til intuition
Det ene yderpunkt kan findes i forklaringer af typen: ’Når jeg siger, at det er sådan, så er det sådan’. Dette argument er allernemmest at få øje på den anden side af Atlanten, hvor den amerikanske præsident brillerer i at manipulere, dreje og frasige sig sandheden. Det er lige nu nemt at se på Donald Trump som case og argument for det vidensinformerede, og uanset at han er eksemplet bøjet i neon, er det ikke vanskeligt at finde eksempler på det samme herhjemme, om end det er i mindre radikal grad.
Det ene yderpunkt er at frasige sig viden om virkeligheden ud fra et mere eller mindre bevidst ikke-ønske om den. Den anden yderlighed er at træffe beslutninger på baggrund af intuition, mavefornemmelse eller holdning. Begge yderpunkter indeholder en demokratisk udfordring i et offentligt system, hvor såvel embedsmænd og politikere har sagt ja til at forvalte de offentlige ressourcer bedst muligt.
Vidensinformeret ledelse
Vidensinformeret ledelse handler ikke om at manipulere data for at understøtte egne holdninger, ikke at udvælge dele af vidensmaterialet for at sløre sandheden, ikke at lave ulogiske konklusioner og for derigennem i sidste ende at etablere falske nyheder og opfinde fakta, som understøtter egen politik eller holdning og ikke om helt at frasige sig viden, fordi man foretrækker at konferere med sin mave.
Vidensinformeret ledelse handler om det modsatte; om at anvende ledelse til at træffe gode og kloge beslutninger på baggrund af viden om virkeligheden, som den er.
Hvad er dine videnskilder?
Viden er vigtig, men hvor finder du den viden, du kan bruge?
Langt det meste viden findes allerede i organisationen, hvor din opgave er at overskue, forstå og stille dig kritisk nysgerrig over for den. Det er sikkert noget, du allerede gør hver eneste dag; indsamler data og laver små analyser.
Pointen her kan være en øget systematik og transparens i processen, så det er muligt at videregive mellemregninger og forklare beslutningsgrundlaget. For det giver tillid og tryghed til dig som leder at vide, at beslutningerne bliver truffet på baggrund af viden.
Viden kan komme fra disse kilder:
- Forskning hvor evidensbegrebet fylder meget, og hvor lederen dermed har en central opgave i at fortolke forskningen ind i egen kontekst.
- Ekstern data og viden som eksempelvis data fra registre (eksempelvis Danmarks Statistik) og fra eksterne ikkeforskningsrelaterede kilder. Det kan være undersøgelser og evalueringsrapporter, ligesom det kan være presseetableret viden (som man dog altid skal være særligt kritisk overfor).
- Data, der allerede indsamles, og som har potentiale til at blive viden, hvis lederen analyserer data ind i egen kontekst. Det kunne eksempelvis være trivselsundersøgelser, sygefravær, registreringer ift. forskellige borgergrupper og den myriade af andre data, der findes i de kommunale og regionale data warehouses. Udfordringen er at navigere i den store, rå datamængde og gøre det til anvendelig viden. Det kræver indsigt i hvilke datakilder, der bidrager med hvilket videnspotentiale, og det kræver, at man stiller sig kritisk over for data.
- Data, der skal indsamles, hvilket med fordel kan igangsættes af dig. Der er mange myter om, at dataindsamling og vidensproduktion er tidskrævende og omstændeligt – noget udviklingskonsulenter tager sig af. Det er en misforståelse, for netop ledere har brug for at etablere viden til at træffe ledelsesmæssige beslutninger, og det kræver ikke nødvendigvis det store apparat. Det kan handle om at lave små registreringer af hverdagspraksis. Fx kan du registrere, hvor mange gange du ’modtager’ et problem fra medarbejderne på en uge, det kan være små korte interviews, hvor noget specifikt afdækkes eller det kan være små systematiske drøftelser efter møder og situationer frem for den klassiske ’hvordan gik det’-snak.
Viden er tjener, ikke hersker
Du skal lade dig informere af viden, ikke basere dine beslutninger udelukkende på viden. Du skal forholde dig til og ræsonnere over viden om virkeligheden, men du skal også være kritisk og forholde dig til, hvordan den forhåndenværende viden giver mening i forhold til din strategi, vision, mål og retning.
Hvis du kunne basere din ledelse alene på data og viden, ville du være overflødig som leder. Og det er du bestemt ikke, hvilket ikke mindst skyldes, at vidensfeltet er komplekst, og at ikke al viden er meningsfuld.
Viden skal være vores tjener, ikke vores hersker. Du skal bruge viden til at gøre dig klogere, til at udfordre dine egne antagelser, som afsæt for fælles faglige drøftelser og med afsæt i alt dette til at kunne træffe den næste gode ledelsesbeslutning.
Læs også: 2 spørgsmål der styrker kvaliteten af dine beslutninger
Til slut kan du stille dig selv to spørgsmål, som er centrale i den vidensinformerede ledelse:
- Skal vidensinformeret ledelse fylde (mere) i din ledelse?
Og endnu vigtigere:
- Hvilken viden skal du bruge for at kunne beslutte det?
Artiklen bygger på bogen: Vidensinformeret ledelse, som du kan læse mere om her
Kilder:
The New York Times: By David Leonhardt and Stuart A. Thompson
Information: Ny forskning afslører politikerne: De ignorerer fakta, der ikke trækker i deres retning
