I vores arbejdskultur hædrer vi ofte arbejdsnarkomaner som superhelte. Vi er alle lidt imponerede over dem, der arbejder til langt ud på natten, sover på kontoret, tager arbejdet med hjem og liiiige skal tjekke mailen, før de går i seng.
Arbejdsnarkomani er dog langt fra en heltegerning, for arbejdsnarkomanen redder ikke dagen, men er faktisk mindre effektiv end andre og skaber større problemer i længden. Derfor er arbejdsnarkomani ikke bare dybt unødvendigt, men også direkte stupidt, skriver Jason Fried og David H. Hansson i bogen ’Rework – læg arbejdet om’.
Sus af det hurtige fix
Når man ender som arbejdsnarkoman, kan det bl.a. skyldes, at man får et kick af at løse ”den umulige opgave”. Et kick der i ren biologisk forstand handler om et adrenalinkick til kroppen.
Som arbejdsnarkoman tror man dog i stedet, at det er fordi, man arbejder bedst med opgaverne i sidste øjeblik. Derfor ender de, uden at være klar over det, med at blive afhængige af adrenalinen og dermed arbejdet.
“Arbejdsnarkomaner har meget stor selvdisciplin, hvorfor de ofte bliver ved og ved med at arbejde, og overhører alle faresignaler. Men lange perioder med højt adrenalinniveau fra arbejdet har store omkostninger. For det er ikke et spørgsmål om ’hvis – men ’hvornår’ – kroppen bliver ødelagt af de store mængder adrenalin”, fortæller Jytte Koed, ekspert i stress og arbejdsnarkomani.
Arbejdsnarkomaner rammes således af stress, men er dertil også blevet afhængige af adrenalinkicket. De skal derfor både behandles for stress, men skal ligeledes i behandling for deres afhængighed af adrenalin, hvilket som med andre misbrug kan ende i sygdomme som eksempelvis angst.
Ledere er særligt udsatte
Arbejdsnarkomaner er kendetegnet ved at have et udpræget talent, et stærkt drive og en høj selvdisciplin. De er mennesker, som skaber synlige resultater og tilsyneladende har store personlige ressourcer. De ender derfor ofte som topledere, ledere og selvstændige, hvorfor man finder mange arbejdsnarkomaner i denne gruppe af mennesker.
Ligeledes er mange af en leders opgaver ofte i ’brandslukningskategorien’, og hvis man eksempelvis har krise i privatlivet, er det let at fristes til ’at arbejde sig ud af det’. Det der i virkeligheden sker, er dog at man ignorerer kroppen og dens signaler, og ender i en afhængighed, hvilket har fatale konsekvenser – både for den ramte, men også organisationen.
”Når man først er blevet afhængig af arbejdet og den adrenalin, man får, vil man med stor sandsynlighed også udvikle stress og afhængighed af stress-hormoner, og kulminationen vil være langvarig sygdom og arbejdsfravær. For organisationen betyder det, at der bliver et stort hul – et arbejdsområde der umiddelbart bliver svært at dække, fordi arbejdsnarkomaner ofte har haft et stort ansvar med en tung arbejdsbyrde”, fortæller Jytte Koed.
Arbejdsnarkomaner giver ineffektiv kultur
Som leder med stort ansvar og en tung arbejdsbyrde, skal du altså være ekstra varsom. Men du skal også være opmærksom, hvis du ser tegn på, at nogle af dine medarbejdere er på vej ud i et misbrug.
Arbejdsnarkomaner får nemlig andre til at føle sig utilstrækkelige, når de ”kun” arbejder inden for normal arbejdstid. Det fører til skyldfølelse og dårlig arbejdsmoral i resten af teamet, og medfører ofte en ”røv i sædet-mentalitet”, hvor folk bliver længe på arbejdet, selv om deres produktivitet er stoppet for længst, forklarer Fried og Hansson.
Ydermere påvirker arbejdsnarkomanien også kvaliteten af arbejdet, for hvis man ikke bestiller andet end at arbejde, mister man sin sunde dømmekraft og beslutningsprocesser kan ende med at være forskruede. Du/I er ganske enkelt ikke længere i stand til at afgøre, hvornår det eksempelvis betaler sig at yde en ekstra indsats.
I forlængelse heraf gør Jytte Koed opmærksom på en yderligere konsekvens: ”Hvis ikke man holder fri og får ladet op, så forsvinder kreativiteten”.
Engagement uden afhængighed
Arbejdsnarkomaner ikke er helte. Den virkelige helt er allerede gået hjem, for han eller hun har fundet en hurtigere måde at gøre tingene på.
Jytte Koed understreger dog, at du godt kan have passion for arbejdet uden at være arbejdsnarkoman. Du kan godt være en engageret ildsjæl uden at blive afhængig og syg.
”Det handler om at være opmærksom og blive bevidst. Du skal tage bevidste valg i prioritering og planlægning”, råder hun.
Test dig selv – er du arbejdsnarkoman?
- Arbejdet bestemmer: Du går aldrig hjem, før det er absolut nødvendigt. Derfor tager du ofte lange dage på kontoret og arbejder videre derhjemme.
Familie og andet socialt liv må tage til takke med at komme i anden række, og når du endelig deltager i en social aktivitet uden for arbejdet – kan du ikke tale om andet end job.
Når du er syg, kan du ikke holde dig fra lige at se på noget arbejde. Ferie er et ukendt fænomen. Tillader du dig alligevel ferie, følger arbejdet med dig. - Skal selv være i kontrol: Du har store problemer med at uddelegere arbejdsopgaver til andre, fordi du for en hver pris selv skal være i fuld kontrol.
- Jobbet er dit alt: Jobbet har fået første prioritet, og derfor udvisker du grænserne mellem arbejde og fritid. Måske har du gjort din hobby til din karriere eller omvendt.
- Du arbejder i det skjulte: Når folk kalder dig for arbejdsnarkoman, forsøger du at skjule det. I stedet for at gøre som din familie ønsker og holde fri, når du har fri, sniger du dig alligevel ind til skrivebordet.
Kan du genkende dig selv i de fire tegn på arbejdsnarkomani? Så er det måske på tide, at du skruer lidt ned for blusset:
- Sæt klare grænser. Spis frokost væk fra skrivebordet eller helt væk fra kontoret. Læg jobbet fra dig, når du er hjemme eller rejser på ferie. Sørg for at tage fuldstændig fri for jobbet med jævne mellemrum.
- Tænk og snak om andre emner end jobbet. Det er vigtigt, at du lader dine tanker bevæge sig over i andre baner, end det der foregår inden for kontorets vægge. Tag ud og mød andre mennesker.
- Skab overblik over din arbejdstid og din fritid. Skriv alt det ned som du beskæftiger dig med i forhold til arbejde i løbet af en dag. Og gør det samme i forbindelse med din fritid. På den måde kan du i slutningen af måneden se, hvor meget tid du bruger på henholdsvis arbejde og fritid. Når du har overblikket, kan du så gøre op med dig selv, om du bør ændre noget.
Kilde: CareerJournal.com
Artiklen bygger på interview med erhvervscoach med ekspertise i stress og arbejdsnarkomani, Jytte Koed, samt bogen ’Rework – læg arbejdet om’ af Jason Fried og David Heinemeier Hansson, oversat til dansk fra amerikansk af Else Warberg.
Læs mere
Sådan stresser du medarbejderne
Artiklen er tidligere bragt på Lederweb i 2010
