Følelser smitter. Især de negative. Så når du eller en medarbejder kommer på arbejde i dårligt humør, smitter det lynhurtigt de andre. Når vi er negative og stressede, sender vi dårlig energi ud – næsten ligesom en skorsten, der af og til sender sort røg af sted. Dårlig energi – eller sort røg svæver af sted over store afstande og sætter det største aftryk på de nære omgivelser.
Alle har negative følelser hver dag. Du kan komme til at snerre, være kort for hovedet og føle dig utilstrækkelig. Du kan være træt af din partner, føle dig frustreret over, hvor lang tid du bruger på at komme på arbejde, eller mærke irritationen boble i dig, når du står i kø i Netto efter fyraften og ved, at du skal på mailen igen, når børnene sover, for at nå det hele til en stor mødedag i morgen. Det kan også være din chefs sure mail eller rodet i personalerummet, der går dig på.
Smitter ud i tredje led
Det er umuligt ikke at blive følelsesmæssigt påvirket af det, vi oplever. Men når det sker, er det vigtigt at vide, at det ikke kun påvirker os selv. Det påvirker rigtig mange mennesker omkring os. Forskning viser, at negative følelser smitter helt ud i tredje led.
Hvis du kommer presset på arbejdet, bliver medarbejdere eller kollegaer påvirket, og så kommer de hjem til deres familier og påvirker dem negativt.
Når du fx ikke hilser på medarbejdere eller kollegaer, påvirker det stemningen. For dig handler det måske om, at du er koncentreret, fordi du er på vej til et vigtigt møde og mentalt allerede er i mødelokalet og i gang med de afgørende forhandlinger, og det gør, at du slet ikke ser de personer, du går forbi. Men det virker på andre som om, der er noget galt. Medarbejderne bliver smittet med din ekstremt fokuserede og lukkede attitude og tænker måske: Er der sket noget? Er hun ikke tilfreds med mit arbejde? Bare jeg ikke bliver fyret…
Dårlig stemning koster
Det er dyrt for arbejdspladser ikke at få styr på det. Er der dårlig stemning over længere tid, kan det medføre sygemeldinger og lav produktivitet. Arbejdsklimaet er også afgørende, når man vælger arbejdsplads og for, hvor længe en medarbejder bliver i en stilling. Kloge, talentfulde og følelsesmæssigt intelligente mennesker er hurtigt videre, hvis de opsnuser for meget drama, stress og følelsesforurening. Hvem har lyst til at arbejde et sted, der suger al glæden ud af arbejdslivet, så de slæber sig hjem drænet for energi?
Følelsesmæssig forurening er som en lang lunte, der brænder sig hele vejen gennem organisationen for til sidst at få bomben til at eksplodere, hvis der ikke bliver taget hånd om de følelser, der ligger bag. Derfor er det vigtigt, at du som leder handler på det.
Læs også: Advarsel: Derfor flygter dine medarbejdere
Reptilhjernen er den ældste del af vores hjerne. Den er ca. 240 millioner år gammel og blev udviklet dengang, vi levede alene og skulle klare os selv. For at kunne klare sig selv, er det godt med et alarmberedskab, så man kan spotte enhver tænkelig fare og komme væk i tide. Reptilhjernen er derfor god til snæversyn, fokus, paranoia, mistillid og den slags negative kompetencer, som er ganske glimrende, når du skal klare dig alene. Men ikke hvis du er leder eller medarbejder, der skal samarbejde med resten af dit team. For at forstå begrebet reptilhjerne kan det være godt at se en krokodille for sit indre blik, for det er sådan, det føles, når du er styret af din reptilhjerne. Du forvandler dig til en aggressiv krokodille. Og står du overfor en, der er styret af sin reptilhjerne, kan det føles, som om du står overfor en utilregnelig krokodille.
I menneskers hjerne er der flere lag ud over reptilhjernen. Du har også et center med empati, hvor din sociale- og følelsesmæssige intelligens bor. Det limbiske system kalder vi den del af hjernen. For ca. 200 millioner år siden forvandlede vi os fra individuelle krybdyr til pattedyr, og her havde vi brug for empati. Den vigtigste evne for et pattedyr er at passe på sit afkom. Til det skal vi bruge empati. Vi er derudover flokdyr, og for at kunne samarbejde med andre, for eksempel når vi er på arbejde, skal vi bruge empati. Uden empati, ville vi slet ikke kunne samarbejde, og alle ville agere som egoistiske krokodiller. Vi skal bruge social- og følelsesmæssig intelligens på arbejdet for overhovedet at kunne indgå på en arbejdsplads i første omgang. Det er ikke nok at være effektiv og skabe gode resultater. Vi skal kunne indgå i forskellige sammenhænge og samarbejde med andre. Faktisk er det sådan, at organisationen ikke i sidste ende vil kunne skabe gode resultater, hvis ikke medarbejderne kan samarbejde med hinanden og borgerne.
Krokodiller avler krokodiller
Når en medarbejder eller leder virker stresset, er det et tegn på, at krokodillehjernen har taget over. Er du selv stresset, lukker din empati og sociale- samt følelsesmæssige intelligens ned. Hjernen bliver hijacked af krokodillehjernen, og du er nu forvandlet til en krokodille. Med andre ord er du styret af en krokodillehjerne, der kun ser fare, og som ikke aner, at den træder på andre mennesker eller spreder en stemning af, at der er fare på færde.
Hvis krokodillehjernen hijacker dig, betyder det, at du heller ikke er i stand til at mærke din krop. Det er en smart evne at miste, hvis man er på flugt, i krig eller til et vigtigt møde, hvor man skal præstere sit ypperste i en kort periode, men det er ikke smart, hvis du over længere tid er i en tilstand af stress og ikke kan mærke det.
Du oplever det måske, når hamsterhjulet kører i hverdagen. Du tænker ikke over, hvor meget, der er at se til, eller hvordan du og en af dine kollegaer er lidt på kant med hinanden. Men når det så er ferietid, bliver du syg. Pludselig kan du mærke, at din krop har været under pres. Det er der, du går fra krokodillehjerne til den empatiske del af hjernen og kan mærke, hvad det er, der sker. Du kan mærke dig selv igen, og du kan mærke, at du har været under pres for længe.
Mange kan holde til en høj grad af stress i hverdagen, men de er ikke bevidste om, at de lukker ned for deres bevidste og rationelle del af hjernen, og de mister deres sociale antenner og kan blive socialt uintelligente. Selvom det går fint i lang tid, vil de være som tikkende bomber, og pludselig kan de eksplodere, da kampberedskabet hele tiden er aktiveret.
Den helt store udfordring med stress er, at det smitter. Krokodiller avler krokodiller. Og da den medarbejder, som forurener sine kollegaers dag, er krokodillestyret, aktiverer vedkommende kollegaernes indre krokodiller, og de begynder selv at forurene stemningen.
Drop krokodillen og brug fornuften
Det sidste store center i hjernen er fornuftscentret neocortex. Den del af hjernen kan vi først bruge, når vi har ro på krokodillen, og når vi har aktiveret det empatiske center med den sociale intelligens. Først da kan vi genvinde overblikket og træffe gode beslutninger, aktivere vores arbejdshukommelse og planlægge. Det er derfor af stor betydning, at vi er bevidste om vores mentale tilstande og følelser i rummet, hvis vi skal træffe store beslutninger og kunne tænke klart.
6 råd til at stoppe smitten
Der er flere ting, du kan gøre for at stoppe følelsesmæssig forurening. Her får du seks forslag:
1. Tag ansvar
Alle på arbejdspladsen har et ansvar. Medarbejderen, der spreder dårlig stemning, har et ansvar, men alle andre har også et ansvar for at gøre den pågældende medarbejder opmærksom på, hvordan hans opførsel virker på dem; især har du som leder et ansvar for at stoppe medarbejderen, hvis han forurener hele stemningen på arbejdspladsen. Det kræver, at du tør erkende, at der er en smittekilde, tager ansvar og stopper smitten.
2. Tag fat i smittesprederen
Medarbejderen, der spreder følelsesmæssig forurening, opfører sig kun sådan, fordi vedkommende får lov til det. Det handler ikke om at afskedige folk, hver gang en træder ved siden af på en følelsesmæssigt negativ måde, men om at tage snakken, når det er i sin spæde start. Mange ledere er dog konfliktsky, når det kommer til følelser og stemninger. Det er meget nemmere at tale om resultater eller mangel på samme.
3. Hav retningslinjer for god opførsel
Hvis der ikke er tydelige retningslinjer for god opførsel på arbejdspladsen, kommer mange på en dårlig dag til at glemme de sociale kodekser for, hvordan det egentlig er, vi bør opføre os. De fleste ved godt, hvordan de skal opføre sig, men på en dårlig dag, mister selv den bedste de sociale antenner for, hvordan ens opførsel virker på kollegaerne. Sørg for i fællesskab, at lave retningslinjer for, hvordan arbejdspladsen er et godt sted at være for alle. Vær modig og tal om de ting, der umiddelbart virker som bagateller, men som kan have stor betydning for dagligdagen.
Tag styringen som leder og sæt retningslinjer for den gode opførsel. Eksempler kan være, at der laves aftaler for, hvor meget og hvornår man må forstyrre hinanden i løbet af dagen, og at I derudover sikrer, at ingen forstyrrer andre ved at tale privat i mobil i et åbent kontor. Forventningsafstem ofte og sørg for, at der bliver taget hånd om problemerne med det samme, så små ting ikke vokser sig store.
4. Giv mulighed for at medarbejderne kan være tro mod sig selv
Medarbejderne kan blomstre eller visne i det miljø, de er i, alt efter, hvordan energien er, og hvordan de passer ind. Et menneske kan mistrives i et miljø, men trives i et andet. Alle er forskellige og nogle elsker, at der er gang i den og højt tempo, at humøret er højt, og alle taler på kryds og tværs og i munden på hinanden. Andre foretrækker ro til at kunne koncentrere sig, de bliver stressede af at blive afbrudt, og de drænes, hvis de skal være meget sociale i løbet af en arbejdsdag.
Samlet set er vi alle flokdyr – vi kan bare godt lide at være sammen med andre på forskellige måder. Og det er vigtigt at være tro mod den, man er, og hvad man har brug for, ellers bliver man drænet. Tal med medarbejderne om deres behov. Ellers risikerer du, at den introverte medarbejder synes, at hans talende kollega hele tiden afbryder. Eller at den ekstroverte medarbejder synes, at hendes stille kollega er kedelig eller virker uinteresseret.
5. Opbyg tillid
Den grundlæggende tillid er fundamental for vores trivsel, når vi er på arbejde. Føler du dig tryg på arbejdspladsen, og har du tillid til dem, du arbejder med, kan du komme til dem, hvis du har en faglig udfordring, og de kan komme til dig. Når vi har tillid til hinanden, kan vi hjælpe hinanden, også når tingene er svære. Det er netop i de miljøer, der kan opstå en kultur, hvor man bakker op om hinanden i stedet for at smitte hinanden med negativ energi og trække hinanden ned.
Læs også: 5 vigtige faktorer, når du skaber tillid
6. Kontroller dine pile
En gammel buddhistisk lignelse fortæller os noget om vores reaktioner, når livet bogstaveligt talt rammer os.
Buddha spurgte en elev: ”Hvis en person bliver ramt af en pil, er det så smertefuldt?” ”Ja, det er det,” svarede eleven.
Buddha stillede endnu et spørgsmål: ”Hvis denne person bliver ramt af en pil mere, er det så endnu mere smertefuldt?” ”Ja,” svarede eleven.
Så forklarede Buddha: ”I livet kan vi ikke altid kontrollere den første pil. Den anden pil er imidlertid vores egen reaktion på den første. Med den anden pil kommer muligheden for et valg. Vi kan øve os, så vi ikke selv skyder en pil efter den første, der ramte os. Vi kan undgå at forværre situationen ved at stoppe op og ikke i vrede, afmagt eller lignende sende en ny pil af sted.”
Vores reaktioner på modgang er menneskelige. Men ofte bringer de os mere lidelse ved at indsnævre og forvirre vores sind og forhindre os i at se det bedste handlingsforløb. Du reagerer måske ekstra voldsomt og aggressivt på en bilist, der overhaler dig indenom på motorvejen, fordi du er sent på den og i forvejen mærker uro i kroppen. Eller du bliver rødglødende, fordi din vinduesplads i stillekupeen i toget er dobbeltbooket, og du havde set frem til at arbejde koncentreret, og det sker efter en morgen, hvor du ikke kunne komme ud ad døren, fordi børnene græd og ikke ville i afleveres i børnehaven. Pilen har altså ramt dig. Spørgsmålet er så, om du begynder at råbe ad de andre bilister, togkontrolløren eller dine medpassagerer – altså om du selv sender en pil af sted. Uanset hvordan du vælger at reagere på den pil, der ramte dig, er det den, du skal koncentrere dig om.
Vi skal alle øve os i at modstå den følelsesmæssige negativitet, andres handlinger smitter os med. Du kan kontrollere dine egne handlinger og vælge en vej, der gør, at andre vil følge dit eksempel. Men det kræver, at du er bevidst om dine handlinger, og at du indimellem stopper op og spørger dig selv: Hvad spreder jeg selv – positiv eller negativ energi? Hvilke pile bliver jeg ramt af? Hvordan håndterer jeg pilene? Skyder jeg flere pile mod mig selv? Skyder jeg pile mod andre, når jeg selv er blevet ramt af en pil?
Det vigtigste for at lykkes som leder er selvbevidsthed og evner til at tage kontrol over stemningen. Det gør du ved at starte med dig selv og sprede en positiv motiverende energi.
3 råd til at beskytte dig selv mod følelsesmæssig forurening fra andre
- Bliv opmærksom på din egen energi – ofte er det andre menneskers energi, som er grunden til, at vi er negative og lunefulde, og det behøver ikke engang at have noget direkte med dig at gøre. Det handler derfor ikke om at finde årsagen til negativiteten, det handler om, hvordan du håndterer den.
- Find ud af, hvornår du bliver mest påvirket negativt. Skriv det ned og se, om du kan finde et mønster i situationerne, så du kan undgå de situationer eller tackle dem, når de opstår.
- Når du ved, hvem der påvirker dig negativt, så begræns dit samvær med dem, der smitter dig med dårligt humør.
Artiklen er baseret på bogen: Vi havde en fest på arbejdet men så kom Preben. Læs mere om den her
