Borgermøderne er et af ledernes mest brugte redskaber til at samskabe og involvere, da det giver mulighed for, at der kan sættes flueben ved at involvere borgerne, foreningerne og virksomhederne. Specielt i disse år, hvor der er stor interesse og prestige i at samskabe og involvere, gør borgermøder det nemt at bryste sig med, at man samskaber og involverer, blot man har indkaldt og afholdt et borgermøde. Det er ærgerligt og unuanceret. Det format giver som enkeltstående aktivitet ikke muligheder for, at mange forskellige medskabere kan være med i processen.
Borgermøderne er i øjeblikket midlertidigt sat på pause, hvilket er godt, da de aldrig rigtigt har fungeret optimalt ift. samskabelse og involvering. Formatet er for låst fast ved, at borgermøder ligger på nogle bestemte tidspunkter, bestemte steder, og at de sjældent er kommunikeret rigtigt ud til de forskellige modtagere. Ledere af samskabelsesprojekter og involveringsprocesser bør derfor nu åbne op for nye idéer, da samskabelsesprojekterne og de klassiske borgermøder alligevel er sat på pause for mange kommuner. På den måde kan du som leder sikre dig, at samskabelsen ikke går i stå i løbet af Corona og efterfølgende have nogle bedre redskaber og metoder til at samskabe og involvere.
I udviklingen og researchen af disse nye redskaber og metoder er det vigtigt, at du har et nuanceret blik for, hvordan du når ud til de potentielle medskabere. Man kan nemlig ikke skære alle over en kam og definere, at hvis projektet eller emnet er vigtigt nok for dem, så deltager de. Der kan være flere gode grunde, prioriteringer og udfordringer, som gør, at det ikke er muligt for dem at deltage, og det er din opgave som leder at have blik for disse og gøre det muligt for dem at deltage. Nedenunder ses nogle vigtige overvejelser, som du bør forholde dig til og som vil gøre, at du når meget længere end med et borgermøde.
Læs også: 7 råd du skal huske når du samskaber
Interesser og udfordringer
Her kan du læse om nogle vigtige interesser og udfordringer, som der skal tages højde for ift. de potentielle medskabere:
- Hvornår arbejder de? Er det folk, som arbejder om dagen, aftenen eller natten?
- Har de en familie? Skal de hente børn eller være sammen med dem på bestemte tidspunkter?
- Kan der være nogle fysiske og psykiske udfordringer for nogle potentielle medskabere som f.eks. handicap eller depression, som kan gøre det svært for dem at deltage?
- Hvordan når vi ud til de forskellige personlighedstyper? Her skal man finde formater, der både rummer den eftertænksomme, den introverte og ekstroverte, den iderige osv.
- Hvordan deltager ældre, som kan være gangbesværet eller har dårlig hørelse?
- Hvordan sikrer man, at medskabere fra forskellige kulturer får mulighed for og har lyst til at deltage?
I fritidsklubberne har man fundet ud af, at hvis man vil være et aktivt tilbud til alle unge, så duer det f.eks. ikke at have en indgang med trappetrin, da børn med gangbesvær eller i kørestol dermed ikke kan bruge fritidsklubben. Derfor har de steder med trapper lavet en rampe eller nye indgange. På samme måde skal vi fjerne trappetrinene for samskabelsen og involveringen, sådan at alle typer borgere, foreninger og virksomheder kan være med. Med andre ord kan man sige, at det handler om at undersøge, hvilke interesser og udfordringer de forskellige potentielle medskabere kan have for at deltage og finde de kanaler, som når ud til de forskellige grupper.
Hvorfor er det vigtigt, spørger du måske? De potentielle medskabere må jo i sidste ende selv bestemme, om de vil deltage. Det er rigtigt, men det er din opgave som leder, når du arbejder med samskabelse og involvering, at nå ud til dem på forskellig vis. Du skal finde ud af, hvordan de får muligheden for at deltage – uanset deres interesser og udfordringer. Dermed får du aktiveret nogle helt essentielle værdier i samskabelsen og involveringen: Mangfoldighed, ejerskab og muligheden for at skabe idéer, der går på tværs.
Læs også: Ledelse af samskabelse – fra vision til effekt
6 råd til at sikre deltagelse
Her får du seks gode råd om, hvordan du sikrer, at alle potentielle medskabere får mulighed for at deltage:
1. Kortlæg, hvem de potentielle medskabere er.
2. Hvilke interesser og udfordringer har de ift. at involvere sig i projektet? Her er det vigtigt både at tænke praktisk, værdimæssigt og på de mere livsbetingede omstændigheder. Brug ovenstående liste til at undersøge dine potentielle medskabere.
3. Hvordan når du bedst ud til medskaberne? Hvilke kanaler kan du bruge, så alle har mulighed for at op-fange, at projektet er ved at starte, og at de kan være med? Nogle skal måske kontaktes via sociale medier hvorimod andre, der har svært ved at bruge computeren, skal have et fysisk brev, og nogle tredje skal måske opsøges igennem et netværk.
4. Test dine hypoteser fra punkt et til tre ved nogle af de potentielle medskabere, så du undgår at gøre nogle forkerte konklusioner.
5. Hvordan kan medskaberne udtrykke deres meninger, behov og idéer? Her er det vigtigt at tænke i digitale og fysiske formater, så alle har mulighed for at deltage. Måske skal en aktivitet livestreames og efterfølgende være tilgængelig på en hjemmeside, hvor folk kan kommentere. Eller skal der sendes et brev rundt, som er oversat til et andet sprog, hvor folk kan skrive deres meninger og idéer? En anden mulighed er at finde en digital platform, hvor folk kan dele idéer, behov og ressourcer.
6. Hvor lang tid skal involveringen vare? I kan nemlig gøre det muligt for en medarbejder at deltage kl. 21 om aften, når børnene sover.
Kort fortalt skal der åbnes for, hvordan og hvornår medskaberne kan deltage. Nu er muligheden der også for til at finde nye digitale platforme, kanaler og måder at engagere de forskellige grupper på.
Læs også: 5 ting der spænder ben for samskabelse
