Du har netop fået besked på, at I skal finde flere besparelser end først meldt ud. Samtidig tikker endnu en sygemelding ind, og der er stadig ikke kommet en eneste ansøgning til den ubesatte stilling.
Når tilbageslag efter tilbageslag rammer en mandag eftermiddag, kan det være svært at bevare roen og ikke at lade modgangen udvikle sig til katastrofetanker. Men når du oplever mange bump på vejen, er det særligt vigtigt, at du bevarer roen og ikke lader din frygt sprede sig i teamet. Det går nemlig hårdt ud over både produktivitet og arbejdsmiljø.
I artiklen “Do You Understand Why You Catastrophize?” fra Harvard Business Review skriver ledelseskonsulent Ron Carcucci om, hvorfor man helt naturligt vil opleve at få disse katastrofetanker, og hvordan du bedst håndterer dem.
Katastrofetanker er naturlige
Ifølge Ron Carcucci er katastrofetanker ikke usædvanlige. Hvis du som leder en gang imellem, kan mærke dem komme snigende, er det altså ret normalt. Forskning viser, at op til 70 pct. af vores tanker er negative, og derfor er det naturligt, at de negative tanker for nogle bliver gjort til katastrofetanker.
Hvis du oplever, at dine tanker hurtigt udvikler sig til katastrofetanker, er det nyttigt at vide, at din hjerne rent faktisk hjælper dig derhen. Ifølge Jay Stringer, forfatter og traumeekspert, kan fortidige oplevelser forvrænge vores evne til at vurdere trusler. For den del af hjernen, der fornemmer og reagerer på trusler, er i sig selv effektiv og til for at beskytte os, men den kan også have svært ved at adskille fortidige og nutidige oplevelser, hvis den har oplevet et traume.
Derfor skal du lære at forstå, hvorfor du reagerer, som du gør, i stedet for at prøve at kæmpe imod dine katastrofetanker, der ligger dybt gemt i din underbevidsthed. Her får du fem råd:
1. Reflektér over hvorfor du har lært at frygte det værste
Dine katastrofetanker er en indlært reaktion. Tænk over hvilke oplevelser, der kan have formet dit reaktionsmønster. Denne øvelse kan være ubehagelig, men hvis du kan finde frem til gamle oplevelser, kan du arbejde på at bryde mønsteret. For eksempel kan katastrofetanker bunde i en frygt for at fejle, der måske stammer helt tilbage fra barndommen.
2. Undersøg hvad det er, du vil undgå
En måde at mindske katastrofetanker er ved at undersøge, den data der får dig til at forvente det værste udfald. Hvad er det for nogle elementer, du reagerer på? Er der omstændigheder, mennesker eller udfordringer, der ofte vækker en følelse af usikkerhed i dig?
Undersøg hvad du i virkeligheden undgår. Nogle ledere har måske svært ved at tage svære beslutninger og forestiller sig derfor ethvert tænkeligt og katastrofalt udfald, eller de er bange for at afsløre, at der er noget de ikke ved. Tving derfor dig selv til at lave nogle scenarier og lav derefter et passende svar – ”hvis dette sker, kan jeg…” – for at udvide dine reaktionsmuligheder.
De fleste der oplever katastrofetanker vil måske føle lettelse, når udfaldet ikke lever op til forestillingerne om en nært forestående katastrofe. Her er det vigtigt at overveje, hvordan det reelle udfald adskiller sig fra det forventede. Hvilke tegn, der pegede på det reelle udfald, overså du? Hvilke positive tegn plejer du at ignorere?
3. Lær at regulere midt i din katastrofetænkning
Mange med katastrofetanker forsøger at dække over deres følelser med falsk positivitet. Men denne vane gør kun frygten, der ligger bag katastrofetankerne, værre. Når du begynder at tænke i katastrofer, har du stadig kontrol over, hvor længe du vil lade tankerne styre. Her er det vigtigt at starte med at fokusere på kroppen. Vejrtrækningsøvelser, frisk luft og at dele de negative tanker med andre er gode udgangspunkter, da de kan være med til at berolige dit parasympatiske nervesystem og dermed mindske niveauet af stresshormonet kortisol i din krop.
4. Adskil reel frygt fra den du selv opdigter
For nogle med katastrofetanker ligger en stor del af udfordringen i, at frygten er baseret på noget virkeligt. Fortidige traumer og udfordringer har haft virkelige konsekvenser, så katastrofetankerne er ikke altid grundløse. I disse situationer er det vigtigt at kunne skelne mellem de sandfærdige elementer fra tidligere oplevelser og dommedagsscenariet, du forestiller dig. Husk dig selv på alle de gange, du har oplevet modstand og er kommet igennem det, fordi du har udvist styrke. Brug denne styrke til at tage kontrollen tilbage, så du ikke lader frygten og de negative tanker bestemme.
5. Anerkend at dine katastrofetanker påvirker andre
Dit humør påvirker medarbejderne. Du kan for eksempel komme til at smitte hele dit team med en frygt, der ender med at hæmme jer alle sammen. For at opretholde et sundt arbejdsmiljø er du nødt til at anerkende, hvordan dine katastrofetanker påvirker dine medarbejdere. Det er en god idé at undskylde og italesætte problemet. Ellers kan katastrofetankerne ende med at forgifte arbejdspladsen og smitte medarbejderne, som måske bliver bange for at lave fejl.
Skab et overblik over, hvordan dine katastrofetanker kan have hæmmet kreativiteten, arbejdsmiljøet, glæden eller modet i din organisation. Hvordan har tankerne forvrænget dit syn på indsatsen i dit team? Går folk på listesko, når de er i nærheden af dig? En af konsekvenserne ved katastrofetanker kan nemlig hurtigt blive, at lederen bliver alt for selvbevidst og dermed glemmer medarbejderne.
I stedet for at føle skyld og skam over dine katastrofetanker, kan du se dem som en mulighed for at undersøge, hvilken rolle de har spillet i dit lederskab. Vis overbærenhed med dig selv, når du evaluerer dine reaktionsmønstre, så kan du både hele, udvikle dig og lære af dine tanker.
