Når man bliver ramt af en skilsmisse, så er det næsten altid hårdt privat. Det kan være smertefuldt og kynisk på samme tid, fordi det kan handle om tab af så mange ting. Ikke kun kærlighed, tryghed, sikkerhed, en bedste ven, en livsledsager, en forælder at opdrage sammen med, bopæl osv. Det medfører også en sorg over de drømme, håb og forventninger, man har haft til en fremtid, som nu ikke bliver til noget. Sorgen efter en skilsmisse kan være en stor psykisk og fysisk belastning, og man oplever samme sorgreaktioner som efter et dødsfald. Nogle beskriver det endda som mere kompliceret end at miste til et dødsfald, fordi du måske stadig skal se og forholde dig til din ex, når man har børn sammen eller fælles vennekreds, og med tiden skal forholde sig til, at man bliver erstattet af en ny kæreste.
At blive skilt påvirker også vores arbejdsliv. Det sjove og igangsættende kan pludselig blive stille og idéforladt. Og den i forvejen tilbageholdende person kan kravle længere ind i sig selv, eller måske endda gå den modsatte vej ved pludselig at overreagere overfor kollegaerne.
Berøringsangst med sorg
”Vi har meget berøringsangst med sorg i Danmark, og vores omgivelser kan derfor have svært ved at agere omkring os. De er måske bange for at sige eller gøre noget forkert eller noget, der kan gøre os kede af det. Generelt har vi heller ikke særlig stor viden om sorg, før vi selv oplever den. Derfor er det ofte andre, der selv er blevet skilt eller har mistet til dødsfald, der møder en ved kaffeautomaten og spørger, hvordan man egentlig har det. Hvis man vælger ikke at være åben omkring skilsmissen, fordi man føler, det er en privatsag eller, at man ikke vil fremstå sårbar, er det svært for omgivelserne at vise hensyn, hjælpe eller støtte,” siger Anja Enggren, der er trivselskonsulent indenfor stress, sorg og søvn.
Sorgforløbet, man oplever, er en pendulering imellem at mærke, forstå og acceptere sorgen på den ene side og på den anden side at forsøge at finde fodfæste i et forandret liv, som også kan medføre mange sekundære tab, fortæller Anja Enggren.
Sorgen kan være lige stor, om man selv vælger at gå eller bliver gået fra, men følelser og reaktioner kan naturligvis afhænge af omstændighederne omkring bruddet. For eksempel vrede, skuffelse, forsmået-hed, svigt, skyld og skam. Er der børn involveret i skilsmissen, kan sorgen føles dobbelt op, fordi man som forælder både sørger på egne vegne over, at man kun ser sine børn hver anden uge, men også sørger på børnenes vegne over den sorg og nye hverdag, man giver dem.
”Afhængigt af hvordan du vælger at agere på arbejdspladsen kan det påvirke forholdet til dine medarbejdere og kollegaer. Du skal egentlig betragte dig selv som værende i en stresstilstand. Det vil sige, at du overbelaster dit system, hvis du ikke tager hensyn til det eller vælger at bruge alle dine ressourcer på arbejdet. I en stresstilstand ved vi, at vores hjerne også påvirkes, hvilket kan påvirke vores analytiske evner, vores overblik, koncentration og vores beslutninger. Man ved fra undersøgelser i USA, at ledere efter at have mistet et kærlighedsforhold, har truffet beslutninger, de ikke ellers ville træffe,” siger Anja Enggren.
Opmærksomme omgivelser
Omkring 28.000 danskere bliver skilt om året. Så ingen arbejdsplads undgår at møde medarbejdere i skilsmisse. Når man mister i den nære private relation, så kan det være rart, at den nære arbejdsrelation står med lidt mere åbne arme end normalt.
”Kollegaer og medarbejdere kan, hvis de kender til situationen, være opmærksomme på ændret adfærd, ligesom vi ville være, hvis der var tale om stress. Er lederen mere indadvendt og trækker sig socialt, hvor hun plejer at være udadvendt? Er hun kortere for hovedet? Ser træt og udmattet ud? En overbelastet leder kan smitte af på omgivelserne med sin ageren, især hvis omgivelserne ikke forstår situationen. Derfor vil jeg til enhver tid anbefale, at man er åben omkring situationen, så omgivelserne netop kan forstå, hjælpe og støtte, hvis behovet opstår,” siger Anja Enggren.
Samtidig er det vigtigt at mærke efter, hvad ens ressourcer rækker til, for overhører man de signaler, som kroppen sender over længere tid, kan det i stedet ende med en stresssygemelding. Derfor er balancen mellem arbejdsliv og privatliv vigtig at forholde sig til.
”En skilsmisse er ofte så livsforandrende, at man bliver tvunget til at tage stilling til, hvordan ens liv nu skal skrues sammen. Så udover den følelsesmæssige belastning skal man finde fodfæste i en ny hverdag, hvor også praktikken ændrer sig, særligt hvis man også har børn. Er det tilfældet, kan det være, at man nu skal være fuldtidsforælder hver anden uge og derfor er nødt til at tænke ind, hvordan man får ugen, hvor man har børnene til at hænge sammen fx ved at arbejde mindre eller på andre tider i den uge, for at kunne være nærværende med børnene, når de er der, og så arbejde mere i den anden uge,” siger Anja Enggren.
Sorg påvirker vores arbejdsevne
Sorg efter tab – også skilsmisser – påvirker vores arbejdsevne, trivsel, helbred og sikkerhed. Derfor er det vigtigt, at arbejdspladser forholder sig til, hvordan man håndterer medarbejdere i sorg. Selvfølgelig kan du ikke være lige så produktiv, som du normalt ville være, når dine ressourcer ikke er de samme. Som beskrevet tidligere er det derfor vigtigt, at man tager højde for sine ressourcer og tilpasser sine aktiviteter både privat og arbejdsrelateret i forhold til, hvad der er til rådighed.
”Jeg tænker, at det vigtigste i forhold til arbejdet er at være opmærksom på, hvordan skilsmissen faktisk påvirker en psykisk og fysisk, fordi man også har et ansvar som leder både i forhold til beslutninger og medarbejdere. Vi taler meget om bæredygtig ledelse og bæredygtigt arbejdsmiljø og ikke mindst psykisk arbejdsmiljø, og hvis du som leder vil gå forrest og skabe trygge rammer for, at vi er hele mennesker, der går på arbejde – også med det der rammer os privat, skal der være plads, rum og forståelse for, at man måske ikke kan yde optimalt i en periode. At der måske er brug for lidt større fleksibilitet. For eksempel at drosle ned på arbejdstiden, eller at man beder om hjælp og støtte fra lederkollegaer,” siger Anja Enggren.
5 råd til lederen der bliver skilt:
#1 Dialog
Det kan være smerteligt og sorgfuldt at blive skilt, men god kommunikation og dialog med dine arbejdsrelationer i processen kan hjælpe dig med at hele bedre på langt sigt.
#2 Vær så åben og ærlig som muligt
Vær så åben og ærlig som muligt i dine arbejdsrelationer. Vær ikke bange for at vise din sårbarhed. Det er kun menneskeligt. Gå forrest og vis med eget eksempel, hvilken kultur du ønsker på arbejdspladsen, så dine medarbejdere også kan gå på arbejde som hele mennesker. Det giver forståelse for din situation og midlertidige ændrede adfærd i form af nærvær, ledelse, overskud, tilstedeværelse osv. At være åben og ærlig handler også om at være proaktiv i kommunikationen. Hvis du ikke siger noget, og medarbejderne oplever, at der er noget galt, bliver der i stedet for snakket i krogene.
#3 Søg sparring hos kolleger
Søg gerne sparring hos kollegaer og hvis der er behov for det, kan det vise sig hensigtsmæssigt at bede om hjælp til, at en kan overtage ansvaret for en opgave, at du trækker dig fra et udvalg midlertidigt eller anden tilpasning af arbejdsrammer, du finder støttende i en periode.
#4 Tag dig tid til at pleje dig selv
Find åndehuller og energioaser, hvor du kan trække vejret, restituere, finde midlertidig glæde. Når vi oplever sorg, vælger vi ofte nogle uhensigtsmæssige strategier for at lindre smerten på den korte bane, fordi vi ikke har lært at mestre sorg. Det kan være at dyrke meget motion, begrave os i arbejde, drikke mere rødvin, spise mere eller mindre, shoppe amok mv. Disse strategier er kortsigtede og hjælper ikke på den lange bane.
#5 Søg professionel hjælp
Søg hjælp hos en professionel, hvis du finder det svært at acceptere og mestre dine tanker og følelser alene. Der er hjælp at hente, så sorgen ikke bliver ved med at stå i vejen for og tynge dit liv.
Læs mere eller søg råd hos: anjaenggren.dk
