”Jeg har skrevet to taler. En er grøn, og en er gul. Og du kan selv vælge, hvad for en det skal være.”
Siden skuespilleren Ulrich Thomsen, i rollen som sønnen Christian, indledte sin tale til faren med ovenstående ord i Thomas Vinterbergs film ”Festen” fra 1998, så har de formentlig været blandt de mest brugte, når danskerne har skulle holde tale.
Talen kan noget helt særligt, som ledere og medarbejdere har brug for: Den kan skabe mening og motivere. Den kan samle mennesker om noget fælles. Og den giver lederskab.
Forventningerne til talen
Talens kunst er noget helt specielt. Og langtfra alle befinder sig i deres comfort zone, når de skal holde en tale. For mange chefer og ledere ligger det imidlertid i forventningerne, at man siger et par ord til medarbejderne i visse situationer. For eksempel når en kollega slutter på arbejdspladsen.
”Jeg blev glad for, at det var min nærmeste chef, der holdt talen, for hun kender mig. Hun har været tæt på mit arbejde.
Jeg kan også huske, at jeg blev glad for, at hun havde inkluderet mange af mine kolleger, som også kendte mig. Talen sluttede af med, at kolleger fra hele skolen afleverede hjerter med udsagn om mig, som jeg kunne gemme og tage frem, når livet og vejret var lidt gråt. Det hele blev afsluttet med dejlig Cold Play-musik, som hun vidste, at jeg kunne lide,” siger Rie Jensen om sin afskedsreception.
Rie Jensen stoppede, som 62-årig, som leder i en børnehaveklasse efter 21 år på den samme skole i København. Rie Jensen var både glad og rørt over lederen og kollegaernes farvel til hende.
Peter, som gerne vil være anonym (redaktionen kender hans identitet) havde en lidt anden oplevelse af chefens afskedstale.
”Jeg husker min chefs tale tale som meget formel og lidt kedelig. Jeg havde kun arbejdet tæt sammen med min chef i tre måneder, så han kendte mig ikke særlig godt. Jeg var gladere for de øvrige taler fra kolleger og medarbejdere. De kendte mig langt bedre og kunne af samme grund nuancere og fortælle anekdoter og historier fra vores fælles arbejdstid,” siger Peter.
Peter stoppede som udviklingschef på et sygehus, efter at have haft flere chefposter. I den egenskab har han ofte selv været den, der skulle holde afskedstalen til en kollega. Nu var det pludselig ham selv, der takkede af på arbejdsmarkedet efter cirka 40 år i det danske sygehusvæsen.
”Jeg synes, det er vigtigt, at talen både er formel, men også personlig. Det er vigtigt at have anekdoter og hverdagsoplevelser med for, at medarbejderen bliver levende, og man kan se og høre andet end “personalesagen”,” siger Peter.
Vær ægte, find sjove anekdoter, men nævn ikke problemer
For langt de fleste er den sidste arbejdsdag meget bevægende. Det er et livskapitel, der slutter, derfor kalder dagen ofte på mange følelser. For en chef kan det være grænseoverskridende at skulle ramme den stemning i en medarbejders liv, men det er også en situation, hvor chefen har mulighed for at træde i karakter.
”En afskedstale skal være ægte for at være god, og talen skal holdes af en person, som kender den, der holder op. Talen skal indeholde noget, der kendetegner medarbejderen, og gerne suppleret med små historier og eksempler fra arbejdspladsen. Jeg synes også, at talen skal indeholde et eksempel på, hvad arbejdspladsen kan bruge og arbejde videre med, noget som medarbejderen har betydet og måske endda taget initiativ til,” siger Rie Jensen.
Hun tilføjer, at det er vigtigt, at arbejdspladsen finder en leder, som kender medarbejderen.
“Hvis ikke det er tilfældet, så skal man sige det højt, at man ikke kender medarbejderen, men har hørt at ”bla bla bla”. Egentlig synes jeg, at det vil være bedre, at en medarbejder uden lederansvar, men som kender den, der holder op, holder talen,” siger Rie Jensen.
Når Peter selv har holdt afskedstaler til medarbejdere i sygehusvæsnet, så har han brugt disse tricks:
“Jeg kikker altid i vedkommendes personalemappe. Der findes dels den formelle historik, men der kan også gemme sig små historier eller gode anekdoter, man kan bruge – selvfølgelig altid med skyldig hensyntagen til medarbejderens integritet,” siger Peter.
Han fortæller, at der er stor forskel på at holde en afskedstale til en nær kollega, og så til en medarbejder man ikke kender så godt.
“Jeg prøver også at gennemtænke, hvordan min egen relation er til medarbejderen. Er det en tæt kollega, er der typisk masser af materiale til en tale. Er medarbejderen lidt længere væk, har jeg måske kun mødt vedkommende sporadisk. I faglige sammenhænge, eller til en personalefest, til DHL-stafetten eller i kantinen. Jeg prøver derfor at huske, hvad jeg har oplevet i den sammenhæng, og kan bruge,” siger Peter.
Læs også: 5 taleråd du aldrig bør følge
Lav din research
Hvis man som chef ikke kender medarbejderen så godt, er det vigtigt at hente hjælp og researche lidt inden, man skriver talen.
“Jeg spørger altid rundt i organisationen hos hans nærmeste leder, hans kolleger eller andre. På den måde får jeg en bedre fornemmelse af personen. En tale til en medarbejder er en del af en festdag, og meget skelsættende for den enkelte. Måske medarbejderen er blevet forfremmet, har haft jubilæum eller går på pension. Det gælder derfor om at gøre dagen god og festlig. Det er medarbejderen, som skal være i fokus, og det er ham, der skal “shine”,” siger Peter.
Både Peter og Rie Jensen er enige om, at man til afskedsreceptionen ikke skal påpege eventuelle problemer, der har været gennem et arbejdsliv.
“Lad endelig være med at gå i detaljer om samarbejdsproblemer. Det gør ondt både på medarbejderen og på tilhørerne.
Det kan i ærlighedens navn nævnes, at det ikke altid har været nemt, men at man alligevel er kommet videre blandt andet på grund af medarbejderens store kvalifikationer og gå-på-mod. Men de bedste taler til medarbejdere, som jeg har hørt, har været ærlige, hvor man så har valgt at tackle det humoristisk, hvis der har været sammenstød mellem chef og medarbejder. Som chef skal man aldrig fremhæve sin egen indsats som leder eller bringe sig selv i fokus, det er medarbejderen det handler om,” siger Rie Jensen.
“Man skal aldrig kommentere svagheder hos medarbejderen eller gamle konflikter – det har jeg nu heller aldrig oplevet. Tag afsæt i medarbejderens perspektiv. Jeg har oplevet, at der blev talt for meget om organisationen eller – endnu værre – lederen, der har holdt talen, har sat sig selv i centrum,” siger Peter.
Fem råd til den gode tale
#1 Forbered dig godt. Du kan ikke bare rejse dig fra skrivebordet og gå ind til receptionen og lirer en tale af. Hent information fra medarbejderens kollegaer og andre chefer.
#2 Brug humor og vælg få men præcise og mindeværdige historier om personen, der stopper. En fidus kan være at holde sig til tre punkter, og lave en struktur ud fra det.
#3 Tænk over, hvad hovedpersonen skal have ud af dine ord. Gør talen vedkommende for modtageren. Hvis modtageren er glad for talen, så vil de andre kollegaer også blive berørt.
#4 Find den rigtige balance, så talen på arbejdspladsen rammer det rigtige mix af følelser, menneskelighed, personlighed og det professionelle virke.
#5 Find en god slutning, som er et svirp med halen, og som gerne rammer hele talens budskab ind.
Og så det sidste råd, udenfor nummer:
Danmarks tidligere udenrigs- og økonomiminister, den radikale leder Niels Helveg Petersen have det slogan: Hellere en kort og kedelig tale, end en lang og kedelig.
