Ja, det lyder måske barnligt at forsøge at forbyde bestemte strategi-ord. Men nogen er nødt til at gøre noget. I dag er det os. Dig og mig.
Vi skal nemlig tale om et af arbejdslivets største mysterier: Hvorfor der bliver talt så meget, men forandret så lidt.
Og nu forventer du måske en model, et fremmedord eller et langt argument. Men du får ingen af delene. For det er såre enkelt at forklare, hvad der går galt. Så denne artikel bliver både banal og åbenlys, men det gør den ikke mindre relevant.
Her er grunden til, at strategier ofte fødes og dør på slides, foldere og intranet. Grunden er:
Ingen medarbejdere har nogen som helst anelse om, hvad de – adfærdsmæssigt – skal gøre anderledes efter Kick-offet eller medarbejderseminaret, hvor de får ’forklaret’ strategien. Som en mindre fodnote kan det nævnes, at de mennesker, der har lavet strategien heller ikke ved det.
Problemet med ‘centrum’
Lad mig komme med en sandsynlig hypotese: Din organisation har en strategi om at ændre jeres adfærd, så I i højere grad:
- Får ’Borgeren i centrum’ (1)
- Ændrer jeres ’mindset’ (2)
- Bliver mere innovative (3)
Ovenstående tre ord og formuleringer, er netop blevet ulovlige.
Og I taler om, at ‘videndeling’ (4) og ‘simplicitet’ (5) er væsentligt.
Hvad der er foruroligende og en veritabel bombe under offentlige organisationer er, at ingen ved, hvad disse ord betyder i praksis, når de skal udføre selve arbejdet en tirsdag klokken kvart over 10.
Der er næppe nogen ledere, der uden betænkningstid kan give fem eksempler på, hvordan Frantz nede i Vej og Park kan:
- kommunikere i øjenhøjde med borgeren (6)
- udvise ‘proaktiv stakeholder management’ internt i kommunen (7)
- styrke den relationelle koordinering, (8)
- facilitere et ‘dynamisk arbejdsmiljø’ (9)
- kommunikere ‘åbent og ærligt’ (10),
- være ’modig og passioneret’ (11)
Det er blot et par af de strategiord, der ofte er i spil, men som kan få enhver til momentant at bløde ud af ørerne og råbe ‘Stop, for guds skyld stop med at vise flere af de slides’. For de ovenstående er alle eksempler på strategier, visioner og værdier, der har det til fælles, at ingen i rummet kunne opklare, hvordan disse ord kunne se ud i virkeligheden.
Derude, hvor de skulle skabe forandringen.
Dagligt bliver ‘Kejserens nye agile klæder’ opført i landets organisationer. Det er blevet så normalt, at ingen længere rigtigt problematiserer den åbenlyse konsekvens.
Den åbenlyse konsekvens
Hvis en leder ikke kan komme med ét godt eksempel på, hvordan deres egen strategi ser ud i den virkelige verden, hvordan skal Frantz så kunne gøre det intuitivt, mens han har gang i tusind andre ting?
Og det er svaret. Den er ikke længere. Ingen gør noget anderledes, fordi vi har ingen chance for at vide, hvad det ’anderledes’ er, hvis vi kun har pseudo-business-ord og slatne-humanistiske-formuleringer.
Men hvis hverken lederne eller Frantz har nogen anelse om, hvad det vil sige at kommunikere i øjenhøjde med borgeren i hans helt konkrete arbejdssituation, så kan han jo ikke rigtig gøre noget epokegørende nyt, vel?
Lad os lige drille
Når man googler ’strategi’, dukker mange forkromede visioner op. En af dem har navnet ’At lege er at leve’. Du fanger ordspillet.
Men nu er du Frantz fra Vej og Park. Du har 20 sager, der er ved at overskride den lovpligtige sagsbehandlingstid og 17 ubesvarede mails.
Så hvad skal du bruge følgende formulering til:
”Vi vil arbejde og lege os til vækst for at skabe rammerne for et bedre liv. Vi tænker nyt (12), når det handler om at skabe læring (13), innovation (14), udvikling (15) og vækst. Det lyder sjovt. Det er alvor.”
Ja, denne indledning til visionen kan du selvfølgelig ikke bruge til noget, og telefonen har ringet to gange mere, mens du har siddet og stirret på det. Og når du pligtopfyldende leder videre, ser du blot, at ordene danner en guirlande af meningsløshed.
”Vi vil øge børn og voksnes mulighed for udfoldelse i livet. Vi udviser udstrakt socialt ansvar (16). Vi vil styrke alle relationer (17), og støtte hvor nye ideer fødes og udvikles.”
Vi stopper her, også selvom legen slet ikke er god. For disse ord betyder INTET i den virkelige verden. Og derfor sker der INTET anderledes i den virkelige verden.
Hvad tænker du lige nu?
Lige nu sidder du med en følelse.
Enten er du virkelig enig, og kan genkende dette fra så utrolig mange steder i din organisation og dit arbejdsliv. Du har en oplevelse af, at det ofte er komplet meningsløst, når direktionen forklarer jer den nye strategi, og du ved af erfaring, at den virkelige verden er komplet og aldeles ligeglad med abstrakte formuleringer på slides. I den virkelige verden er det adfærd, der skaber forandringer – ikke ord. Og du har også siddet i de opfølgende workshopper og diskuteret, hvad ordene betød for jer. Og her fundet ud af, at borgeren i centrum betød noget i retning af, at I skulle kommunikere i øjenhøjde med dem.
Enten har du den følelse.
Eller også synes du, at det er unfair at bruge visionen som eksempel, fordi du tænker, at visionen jo netop skal være abstrakt og udstikke en overordnet retning, der så senere i processen skal brydes ned. Men her er det interessante: Hvis du har denne følelse, er det, fordi du selv sidder og laver dem. Du er i benægtelse.
Og hvordan kan du være sikker på det? Fordi der er rigelige mængder af strategiworkshopper, hvor ledelsen mener, de har brudt strategierne ned til adfærd. Men hver gang man ser deres resultater, er det ikke adfærd, det er brudt ned til. Men derimod bare flere ord.
Tænk over det. Har du nogensinde mødt eller hørt om en medarbejder i frontlinjen, der uopfordret har nævnt, at den nye strategi fra ledelsen har afklaret dilemmaer for dem og givet dem adfærdsmæssig klarhed i en hektisk hverdag?
Hvad skal du gøre ved det?
Igen får du ingen modeller eller smarte løsninger. Du får en utrolig banal anbefaling, som ville ændre verden – bogstavelig talt – hvis den blev implementeret.
Eller rettere sagt, du får tre anbefalinger, som alle sammen handler om det samme:
- Er der nogen – nogen som helst – der kunne være uenige i dit ligegyldige strategi-ord?
Du kender måske denne regel som ’Den retoriske plathedstest’. Den er stadig så relevant i dag som nogensinde. Hvis ingen kan være uenige, så er det meningsløst.
At skrive, at man skal ’kommunikere respektfuldt’ til hinanden er en retorisk plathed, fordi ingen kan være uenige. Og det er primært, fordi alle mener, at de naturligvis gør det i forvejen.
Hvis vi omskriver andet afsnit af den tidligere brugte vision og gør brug af platheds-testen, så får vi følgende udsagn:
“Vi vil reducere børn og voksnes mulighed for udfoldelse i livet. Vi er ligeglade med andre. Vi vil ødelægge alle relationer, og sige nej til nye ideer.” - Kan det passere video-testen
Det andet konkrete hjælpeinstrument handler om at kunne identificere, om noget er adfærd. Det er nemlig først adfærd, når det kan passere ’video-testen’. Video-testen dikterer, at et fænomen først er adfærd, når det kan optages på video og genkendes af en tredjepart, der ikke har lavet strategien.
’Vær innovativ’ passerer ikke video-testen, for hvordan skulle vi blive enige om, hvorvidt Frantz var innovativ, da han tog telefonen? Men: Husk altid at sige ’tak, fordi du ringede’, når du afslutter samtalen med borgeren passerer fint, fordi jeg som tredjepart ville kunne bekræfte, at det skete i den virkelige verden. - Afkræv eksempler
Det tredje banale råd er, at du bør råbe til alle, du møder: GIV MIG ET EKSEMPEL. Fortrinsvis i arbejdssammenhæng. Ellers kan det virke for mærkeligt. Og I skal gøre noget helt enkelt som er at opsamle gode eksempler på jeres strategi i praksis. Det skal I gøre steder, hvor dine medarbejdere, kollegaer og chefer færdes dagligt. For at eksemplificere de forbudte ord er den eneste måde at få dem til at leve i hverdagen.
Morten Münster er aktuel med Bestselleren ’Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag’. Hent et gratis kapitel af den her.
Læs også:
