Af Ebbe Mortensen
Kommuner og forældre stiller stigende krav til kvaliteten i daginstitutionerne. Far og mor forlanger fuld fokus på deres egen lille »guldklump«, og det stiller krav til samarbejdet i institutionen. Der skal helst være »fodslaw«, ellers kan forældrene spille personalet ud imod hinanden.
De stigende krav er en af årsagerne til, at daginstitutionerne interesserer sig mere og mere for teambuilding.
En af dem, der har stor erfaring med teamsamarbejde indenfor det pædagogiske fagområde, er seniorforsker Sven Madsen, rådgivnings- og udviklingsfirmaet Henrik Larsen A/S, Forskerparken i Odense.
Han bruger ofte test i arbejdet med lederteams og personalegrupper. Men rammesætningen skal være i orden, pointerer han. Det handler blandt andet om at afmystificere testen, så deltagerne ikke »stritter« imod på forhånd.
– Testen er et værktøj og ikke et orakelsvar på alt. Hvis man bruger testen som hjælpeværktøj, kan man hurtigere spore sig ind på de temaer, det er relevant at arbejde med i den enkelte situation, siger Sven Madsen, der blandt andet bruger Belbin og Taylor-Johnson Temperament Analyse i forbindelse med teambuilding.
Test til små lederteams
Taylor-Johnson testen er en større test, der omfatter 180 spørgsmål, som går tæt på den enkeltes personlighed.
– Den er ideel til små lederteams, hvor deltagerne for eksempel siger »Der er nogle spændinger i gruppen, som gør, at samarbejdet ikke fungerer optimalt«. Eller: »Vi kunne godt tænke os at blive endnu bedre til at samarbejde«, siger Sven Madsen, som tilføjer, at Taylor-Johnson testen ikke egner sig til store personalegrupper. Den er beregnet til to-tre mennesker, der arbejder meget tæt sammen.
Testen giver et fingerpeg om, hvordan den enkelte opfatter sig selv og andre. På baggrund af testresultatet kan man tage bestemte temaer op og arbejde videre med dem i gruppen eller lederteamet.
– Men igen, understreger Sven Madsen, er rammesætningen vigtig. En test er ikke det endegyldige billede af tingenes tilstand. Har du for eksempel en ægtefælle, der lige er blevet arbejdsløs, kan det meget vel påvirke nogle af testens parametre. Derfor er testen kun et udgangspunkt for den videre snak.
Når konsulenten har analyseret gruppens testsvar, kan tilbagemeldingen for eksempel lyde sådan her: »For mig at se er der de tre temaer, vi kan arbejde videre med. Giver det nogen mening?«.
– Hvis gruppen svarer: »Det gør det overhovedet ikke«, siger jeg: »Ok, så lader vi det ligge«. Men jeg vil nu nok bore lidt i tingene først. Det er altid fristende at sige: »Uha nej, det er for farligt«, hvis tingene går for tæt på. Men som regel giver testmaterialet en fire-fem oplagte temaer at arbejde med, siger Sven Madsen, der kalder testen »et godt redskab i afsøgningsprocessen«.
For mange skibe i søen
Det behøver ikke nødvendigvis at være problemer, som får gruppen til at tage teamsamarbejdet op. Det kan lige så godt være en gruppe, der har fungeret i et halvt års tid og nu søger inspiration til at komme videre med samarbejdet.
En af de ting, Sven Madsen ofte støder på, når han arbejder med teams i institutionerne, er manglen på en »afslutter«. Det vil sige en person i ledelsen eller personalegruppen, som sørger for at føre tingene ud i livet.
– Der er masser af kreative og visionære folk i daginstitutionerne. Men det kniber mere med at føre alle de gode ideer ud i livet og implementere dem i institutionens dagligdag, siger konsulenten, som peger på, at der i mange institutioner bliver sat alt for mange skibe i søen.
– Dem, man ofte ser i lederteams, er de visionære og dynamiske typer, og de er selvfølgelig vigtige at have med. Men den typiske sejtrækker, ham eller hende der følger op på tingene, mangler ofte, fordi de ikke lyser så klart på stjernehimlen som de visionære. Men de er vigtige, understreger Sven Madsen.
Hvis der ikke er en »sejtrækker« i ledergruppen, er det vigtigt at få trukket en person med de egenskaber ind i arbejdet.
– Det fører til mange frustrationer i personalegruppen, hvis der bliver sat for mange skibe i søen, og kun få af dem kommer i havn. Det skaber mathed i hele institutionen, når personalet knokler derudaf, men aldrig når frem til det resultat, de gerne ville, siger Sven Madsen.
Danskerne er alt for flinke
Noget af det, Sven Madsen arbejder meget med i daginstitutionerne, er flinkeskolekomplekset. Alt for mange ting bliver ikke sagt i det åbne rum på personalestuen, men kommer ud mellem sidebenene i garderoben, køkkenet eller et hjørne af legepladsen. Det virker undergravende på sammenholdet og samarbejdet i gruppen.
– De fleste danskere er opdraget i flinkeskolen. Vi har så svært ved at sige tingene ligeud til hinanden. Derfor foreslår jeg næsten altid, at institutionen laver et sæt adfærdsregler. Jeg siger simpelthen til alle i personalegruppen: »Formuler de fem vigtigste ting for, at du har det godt i gruppen«.
På baggrund af svarene kan institutionen opstille 8-10 vigtige adfærdsregler, som gør det letter at få sagt de problematiske ting.
– Mange har efterfølgende sagt at: »Vi grinede godt nok, da vi skulle formulere nogle fælles spilleregler. Vi er trods alt voksne mennesker. Men nu kan vi godt se, at det virkelig giver noget«, fortæller Sven Madsen.
Teamsamrabejde er en løbende proces
Men et godt teamarbejde er en »never ending story«. Sven Madsen opfordrer institutionerne til en gang imellem at stikke »termometret« ind og tjekke temperaturen på samarbejdsklimaet i personalegruppen: »Hvordan går det for eksempel med de områder, vi satte fokus på under den pædagogiske weekend. Har vi nået det, vi gerne ville?«.
– Man skaber ikke et godt teamsamarbejde ved at dreje på tre hurtige håndtag - og så er den der. Det er en lang og løbende proces. Men man behøver ikke at have ekstern konsulent på hele tiden. Det kan være en fordel i starten, hvor man har brug for friske øjne til at se de temaer, institutionens personale ikke ser, fordi de står i dem til daglig. Men meget af opfølgningen kan institutionerne selv sørge for, siger Sven Madsen.
Læs også
Læs mere om teamledelse her
Vellykket teamorganisering kræver god ledelse
Teamudviklingssamtalen
Artiken har tidligere været bragt i BUPLs lederblad, Ledetråden