Primær navigation

Projektledelse

Styrk motivationen i projektteamet

14.10.11

Halvhjertede indsatser med overskredne deadlines og aflyste møder er ofte vilkårene for projektlederen. Medarbejderne der er sat på projektet har ikke altid selv valgt at være med, og det afspejler sig både i engagement og indsats. Få råd, om hvordan du skaber motivation og engagement i projektteamet.

Af Viki Kofoed, Lederweb

Som projektleder skal man konstant sikre motivation hos projektmedarbejderne. Flere steder i litteraturen beskrives det som den vanskeligste udfordring i projektledelse. Ofte ligger projektet nemlig uden for deltagernes kerneopgave, lige såvel som at projektlederen sjældent har mulighed for at motivere med løn, titler, eller forbedring af de fysiske rammer, som projekter finder sted under.

Og hvis man tror, at dårlige undskyldninger hører barndommen til, så får man sig en grum overraskelse, når arbejdet som projektleder starter.

”Har du ikke fået min mail? Nå, sender jeg det igen i morgen” og ”Word gemte ikke det, jeg har lavet, så jeg må lave det igen” bliver brugt i flæng, når arbejdet til projekterne skal leveres. Som projektleder er den største udfordring derfor at skabe engagement, motivation og fællesskab omkring opgaveløsningen.

I bogen ’Projektkompetence’ giver forfatterne Anita Mac og Morten Ejlskov anbefalinger til, hvordan du som projektleder motiverer projektmedarbejderne:

Hvordan motiverer jeg medarbejderne, når jeg ikke kan betjene mig af klassiske motivationsparametre?


 

1. Planlæg projektet sammen med projektgruppen

  • Hav ikke løsningerne parat på forhånd
  • Udvikl ikke projektplanen alene
  • Inddrag projektgruppen undervejs ved ændringer i projektet

 

2. Ros projektgruppen over for relevante interessenter

  • Synliggør projektet og deltagernes indsats
  • Fremhæv deltagernes indsats over for deres basisorganisatoriske leder

 

3. Beskyt projektgruppen mod forstyrrelser fra resten af organisationen (og øvrige interessenter)

  • Udarbejd klare aftaler om projektmedarbejdernes tid
  • Aftalerne skal være gennemsigtige og godkendt af både projektleder, projektmedarbejder og basisorganisatoriske leder

 

4. Vis interesse for hvert enkelt teammedlems præstationer og fremhæv vedkommendes vigtighed i forhold til helheden

  • Spørg til indholdet og processen af deltagernes opgaver – ikke kun til deadline
  • Giv feedback løbende
  • Tydeliggør afhængigheder imellem deltagernes indsats, så alle er klar over dem

 

5. Deleger ansvar til projektmedarbejderne – og hold projektmedarbejderne ansvarlige

  • Sørg for at det klart fremgår af projektplanen, hvem der har ansvaret for hvad
  • Undlad at overtage andres opgaver

 

6. Del sejrene med projektdeltagerne

  • Fejr de opnåede milepæle
  • Husk at viderebringe rosende omtale af projektet til deltagerne

 

Artiklen er baseret på bogen 'Projektkompetence', skrevet af Anita Mac og Morten Ejlskov. læs mere om bogen her


Sekundær navigation

Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes

Et tip om denne side er sendt til den angivne e-mail.

Anmeld upassende kommentar

Vil du anmelde denne kommentar?


Der vil blive sendt en mail til moderator, der vil tage stilling til anmeldelsen

Din anmeldelse er modtaget og vil blive behandlet snarest

Kontakt os

Hvis du har tilføjelser eller ideer til ord, så send dem til os.

Felter markeret med * skal udfyldes

Din kommentar er sendt.
Tak for din henvendelse.