Primær navigation

Arbejdsmiljø

Ledelse uden grænser: Værktøjer og metoder til at arbejde med stress og trivsel

02.07.08

Her får du en række værktøjer til at arbejde med stressfaktorer, grænsesætning og arbejdsglæde i jeres organisation

De forskellige værktøjer og metoder kan benyttes som kortlægnings- og dialogredskaber i forbindelse med organisationsudvikling, trivselsarbejde og arbejdspladsvurdering.

Samtidig får du et overblik over stressfaktorer og stresskompetencer på jeres arbejdsplads.

Redskaberne er valgt, fordi de har et særligt fokus på grænser og trivsel og er gode til at gøre dialogen om grænser konkret.

1. Klassiske stressfaktorer og stresskompetencer

En øvelse der konkretiserer grænsesætning og stressbekæmpelse ved at sætte fokus på dagligdagens situationer og handlemønstre. Metoden går ud på at bruge to afkrydsningslister over klassiske stressfaktorer og trivselsfremmere som afsæt for den indbyrdes dialog. Læs om øvelsen her

2. Tidslinien

Metoden samler op på gruppens eller enhedens erfaringer med arbejdspres og arbejdsglæde i det forløbne år. Denne viden bruges til at skabe en slags drejebog for arbejdet i den kommende periode. Læs om øvelsen her

3. Mr. Stress

Nogle gange kan stress ”snige” sig ind i organisationen, uden at leder og medarbejdere bemærker det. Denne øvelse drejer sig om at få identificeret og portrætteret denne ubudne gæst, så man lettere kan snakke om ”Mr. Stress” og få ham smidt ud igen. Læs om øvelsen her

5. Test af rammer, krav og forventninger

Medarbejderne bliver bedt om at vurdere en række positive udsagn om arbejdspladsen på en skala fra 0 til 10 – og derefter prioritere og drøfte resultaterne. Metoden er hurtig og effektiv til at dokumentere nøglefaktorer, som har betydning for stressbelastningen i organisationen. Formålet er at få øje på ubalancer og reagere på dem – og samtidig sørge for, at alle får mulighed for at komme til orde. Læs mere om øvelsen her

6. Lynaflederen

Metoden er en ”leg” om trivsel, der blandt andet er velegnet til personalemøder. Efter princippet ”20 spørgsmål til professoren” bliver medarbejderne bedt om at stille de vigtigste akutte spørgsmål til deres leder. Formålet er at sætte en undersøgelse af de aktuelle stressbelastninger på den fælles dagsorden. Læs om øvelsen her

7. Hofnarren – den kreative udfordrer

I denne metode udnævnes en hofnar, hvis opgave det er at overrumple, perspektivere og udfordre andres udsagn i dialogen om trivsel og stressbelastninger. Formålet er at styrke kreativiteten i processer og møder. Læs mere om øvelsen her


Etik og spilleregler

For at arbejdet med øvelserne kan foregå på en tryg og ordentlig måde skal følgende spilleregler følges:

  • Gennemgå altid målet og processen med deltagerne
  • Afklar altid med alle deltagere om de er klar til øvelsen. Det er ok at sige ”Nej tak, det ønsker jeg ikke at deltage i”
  • Deltagerne sætter selv grænsen for hvad de vil fortælle undervejs 
  • Det er ok at melde pas i dele af øvelserne
  • Øvelserne egner sig ikke til at håndtere konflikter mellem personer i gruppen. Det kræver særlig konfliktkompetence i gruppen og hos lederen. Den kan også fås fra proceskonsulent el.lign.
  • Det er afgørende for et godt forløb at dialogen er respektfuld, hold jer til beskrivelser af handlinger og situationer – gå efter sagen og bolden, ikke efter manden.


Læs også

ledelse uden grænser forside  

De 7 værktøjer og metoder udspringer af hæftet: 'Ledelse uden grænser'. Hæftet sætter sætter fokus på, hvad man som leder kan gøre for at fremme trivsel og reducere stress i en organisation, hvor arbejdet bliver stadig mere grænseløst.

Læs mere om Ledelse uden grænser her

Download "Ledelse uden grænser" her

 



Sekundær navigation

Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes

Et tip om denne side er sendt til den angivne e-mail.

Anmeld upassende kommentar

Vil du anmelde denne kommentar?


Der vil blive sendt en mail til moderator, der vil tage stilling til anmeldelsen

Din anmeldelse er modtaget og vil blive behandlet snarest

Kontakt os

Hvis du har tilføjelser eller ideer til ord, så send dem til os.

Felter markeret med * skal udfyldes

Din kommentar er sendt.
Tak for din henvendelse.