Undgå fortrydelse på dødslejet

For mange ledere er hverdagens rutiner og vaner bygget op, så arbejdet er det, der fylder mest for dem. Det er på arbejdet over halvdelen af det vågne liv bliver brugt. Her er vi ”på”, givende og overbærende. Vi er glade og belønnes, hvis det lykkedes, og pressede, hvis vi ikke har succes. Så meget fylder arbejdslivet for os, at det meste andet påvirkes og planlægges i forhold til dette. Vores ferier, hvornår vi får børn, valg af uddannelse, vores adresse. Og så længe det er valg, der bliver taget bevidst, er det ikke et problem. Men mange følger med strømmen, og er i højere grad styret af strukturer og vaner, man enten ikke er bevidst om eller måske gerne ville aflægge sig.

Ifølge bogen ”The Top Five Regrets of the Dying” er den mest forekommende fortrydelse på dødslejet: ”Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at leve et liv, hvor jeg fulgte mit hjerte, og ikke det liv, andre forventede af mig.” På dødslejet er det bare sent at ændre på noget som helst. Hvis du som leder vil ændre noget er det i dag og nu, det skal ændres. Og ledere er vanedyr. De strukturerer deres hverdag omkring gentagelser og rutiner, fordi det giver en tryghed og skaber en følelse af at være på sikker grund. Men det kan betyde, at de fastsatte rammer begrænser mere end de gavner.

Derfor får du her hjælp til at bryde dine gamle vaner, sætte nye mål og nå dem. For, hvis du som leder vil afbalancere forholdet mellem dit privatliv og dit arbejdsliv, kræver det, at du bryder med gamle vaner og sætter dig nye mål – både på arbejde og på hjemmefronten.

Uden et mål kan du ikke score

Det er ikke altid let at bryde med vante strukturer. Det kræver et endeligt opgør med gamle, begrænsende handlemåder. Men det kan lade sig gøre, og som leder kan du som forbillede for dine medarbejdere være med til at ændre tidskrævende rutiner og uønskede handlemønstre i organisationen. Første skridt på vejen, når du skal ændre en vane, er at definere et nyt mål klart.

Hovedmålet

Uden et defineret mål med en ændring, er du som et skib uden sejl: Du vil drive med strømmen, og selvom det føles, som om du er på vej, er spørgsmålet, hvor er du på vej hen. Målet med den ændring i dit tidsforbrug og dit mentale fokus, du gerne vil have, er derfor vigtigt. Eksempler på hovedmål kunne fx være at du i din afdeling vil nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne, eller at du i privaten vil tabe dig. Al handling starter med mål.

Vanebrydermålet

Når dit hovedmål er sat, er næste del af øvelsen, at finde ud af hvad det egentligt er, du gerne vil opnå med målet. Her er det effekten af hovedmål, du skal have for øje. Hvorfor er det, at det mål er vigtigt for dig? At nedbringe sygefraværet på arbejdet kan være vigtigt for dig, fordi det vil give dig ro i maven, mere tilfredse medarbejdere og afdelingen en sundere økonomi. Hvis dit hovedmål f.eks. er, at du vil tabe dig, kan dit vanebrydermål være, at du gerne vil leve længere eller passe bukserne, du ikke kunne klemme dig ned i sidste sommer. Her bryder du hovedmål ned til såkaldte vanebrydermål.

Egentlig motivation

Det sidste skridt i opstillingen af dine målsætninger er, at du zoomer ud, og leder efter kernen af din virkelige motivation for at sætte dig vanebrydermålene. Denne motivation er drivkraften i din nye måde at handle på, og er derfor helt central for, om du kan bryde med dine rutiner. Din motivation ift. afdelingens sygefravær kunne f.eks. være, at du ved at få mindre stress, bedre trivsel  og en sundere økonomi i afdelingen vil kunne fokusere på andet end arbejde, når du kommer hjem. Ift. et ønske om at tabe sig, kan motivationen være at få et bedre helbred og leve længere.

Kom godt i gang med at nå dit mål

En ting er ønsket om at ændre noget – noget andet er, rent faktisk at handle på det. Alt for ofte går vi og venter på et hul i kalenderen, hvor vi får mulighed for netop dér at gøre lige præcis dét, vi gerne vil. Problemet er bare, at hullet ikke kommer af sig selv. Du skal beslutte og planlægge det. Men gør du det, så kan du få alle de ”huller” i kalenderen, du ønsker. Her får du tre gode råd til, hvordan du kickstarter din vaneændring.

1) Beslut dig – mange gange

Du beslutter dig nu (igen) for, at du også ønsker at nå dit mål. Indstillingen, ønsket og viljen med livet er det stærkeste værktøj, du kan få. ”Vilje slår teknik”, som der står på skiltet over døren, Hernings superishockeyspillere løber igennem for at nå ind på isen. Din vilje er fundamentet. Første beslutning er naturligvis afgørende, men den er kun starten på en dominoeffekt, hvor du skal beslutte dig mange gange – hver dag, uge, måned og år, for en masse andre ting vil hive og flå i dig og din tid, distrahere dig fra dit mål og lokke med ting, der fjerner dig fra dit mål. Derfor skal du forberede dig på at din beslutning om at nå de nye mål skal tages igen og igen.

2) Tænk: Hvad er det mindste jeg kan gøre?

Store succeser bygger på små successer. Det viser sig tydeligt når vi ser på eksempelvis Restaurant Noma, Ulrik Wilbek, Lego, Tivoli og mange andre som år efter år formår at holde sig i den absolutte top. De har gennemført 10.000 vis af indsatser som førte dem til verdenseliten. Den samme metode virker for dig. Men ofte sætter vi os for ambitiøse mål – og fejler for nemt. Derfor tænk i stedet hver dag: ”Hvad er det mindste jeg kan gøre i dag, i forhold til at nå mit mål.

3) Gør noget andet end du plejer

Gør vi noget andet, end det vi plejer, åbner vi for nye impulser, ser nye vinkler på livet og os selv, – og vi kan oven i købet blive endnu mere interessante for vores omgivelser. Udfordringen kan dog være, at se os selv ”udefra”. Ofte kan alle andre se vores vanemønstre – og vi kan se deres – men før vi selv får øje på vores egne, kan vi ikke ændre dem målrettet. Se løbende de tre grupper af vaner, du har, – dine tanker, dine følelser og dine fysiske vaner, og vurdér om de er værdifulde eller begrænsende til dine nye vigtige mål.

Torben Weise har udgivet bogen "Bryd Vanen - og nå dine mål". Du kan læse mere om bogen her.